Kreativ skattejagt

Kreativ skattejagt
Formålet er at sætte bevægelse på aktiviteter ind i det kreative værksted
Børnene skal individuelt finde ting i rummet eller området med bestemte kendetegn fx noget rødt, noget grønt, noget firkantet eller noget rundt, som de efterfølgende skal sætte sammen til et billede, en figur m.m., som de til sidste skal/kan tegne.
Hver gang børnene skal ud og finde en ny ting, kan de bevæge sig på en ny måde, fx ved at kravle, hoppe, hinke, gå baglæns, gå på alle fire, løbe m.m.
Inddrag gerne børnenes stemme i både måden at bevæge sig op, samt hvad der skal findes.
Materialer
- Papir og tegneredskaber
- Adgang til forskellige rum eller områder
- Andre materialer til et andet kreativt projekt, hvis dette ønskes
Variationer og deltagelsesmuligheder
- Der kan arbejdes ind i et tema fx påske.
- Er der flere rum til rådighed, kan børnene skifte rum, hver gang de får en ny opgave.
- Det, der skal findes, kan varieres og tage udgangspunkt i farver, former, størrelser eller materialer som plastik, træ, metal eller sten.
- Legen kan også laves i grupper, hvor børnene først finder tingene og derefter lavet et fælles kreativt projekt.
Denne leg er en del af indsatsen Børn i bevægelse i SFO og fritidshjem