Aktivitet
Kryds og bolle

Eleverne deles i hold á ca. 3 personer. To hold dyster mod hinanden på én spilleplade. Ca. 20-40 meter fra holdene er der opstillet en spilleplade bestående af 9 kegler, opstillet 3×3. Det gælder for hvert hold at få 3 på stribe.
Én elev fra hvert hold skal nu løbe hen til spillepladen og lægge en brik (overtrækstrøje) på en kegle, og løbe tilbage til holdet, hvorefter en ny løber. Der må kun ligge en brik pr. kegle. Når alle tre trøjer er placeret fra hvert hold, løber første elev afsted for at flytte en af holdets trøjer til en anden kegle. Når et af holdene har fået tre på stribe, har de vundet.
Denne leg er god til Legepatruljen