Forside/Aktivitetsdatabase/Levende kortspil

Levende kortspil

Aktivitetsinformation

Klassetrin

2. – 3.4. – 5.6. – 7.8. – 9.

Brain Breaks

Tillid og samarbejde

Styrk klassen

Trivsel

Øvrig skoletid

Temauge/temadag

Tid

20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Levende kortspil

Formålet er, at eleverne på hold samarbejder om at løse forskellige opgaver med kort

Gruppen inddeles i to hold – et rødt og et sort. Eleverne på de respektive hold skal arbejde om følgende opgaver:

  1. Kortene placeres med bagsiden opad på et større område. Det gælder nu for henholdsvis rødt og sort hold om at få vendt så mange kort med egen farve opad som muligt indenfor fx 2 min. Eleverne må kun vende forsiden opad på kort med egen farve ellers ligges kortet tilbage med bagsiden opad.
  2. Rødt og sort hold skal nu konkurrere om at få vendt så mange kort af egen farve som muligt på 2 minutter. Holdene skal altså både vende egen farve  opad men samtidig også vende  bagsiden opad på modstandernes kort.
  3. Eleverne skal nu finde et tilfældigt kort i egen farve. Opgaven er, at holdene skal samarbejde om at tager opstilling i rækkefølgen es-2-3…-konge. Resten af kortene indsamles.
  4. Sidste opgave er at spille 15 dvs. at de indenfor eget hold skal lave så mange par som muligt, der giver 15 (billedkort gælder 10 og es 1)

Materialer

  • Flere sæt kortspil alt efter gruppens størrelse.
  • Kegler, hvis der vælges at arbejde med vendepunkter.

Variationer og deltagelsesmuligheder

  • Aktivitet 1 kan inddeles i 4 hold (hjerter, ruder, klør og spar) og/eller køres som en stafet, hvor en eller flere elever løber ad gange.
  • Aktivitet 1 og 2 kan også laves med flere vendepunkter/kegler. Her skal eleverne efter at have vendt et kort runde vendepunktet/vendepunkterne, inden de må løbe retur og vende endnu et kort.

Søgning