Forside/Aktivitetsdatabase/Løb over krokodillegraven 

Løb over krokodillegraven 

Aktivitetsinformation

Klassetrin

0. – 1.2. – 3.4. – 5.6. – 7.8. – 9.

Idrætsfaget

Løb, spring og kast

Tid

10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Løb over krokodillegraven 

Formålet er, at eleverne øver grundlæggende rytme i hækkeløb, hvor man skal løbe med tre skridt mellem hækkene. 

Lav en opstilling som vist på tegningen. Eleverne skal nu løbe igennem bane 1 UDEN at lande med fødderne i ”krokodillegravene”, som er mellem tovene (1,5 m). Løb igennem bane 1 igen med 3 skridt mellem hver krokodillegrav. Når I lander efter graven, tæller det ikke som et skridt. Så kommer 1. skridt, 2. skridt og 3. skridt, som også er afsættet over den næste grav. Løb bane 1 så hurtigt I kan med tre skridt mellem hver grav, og prøv derefter de to andre baner.  Find den bane, som passer bedst til jer. I skal kunne løbe i fuld fart gennem banen med tre skridt mellem hver grav. 

Materialer 

  • 18 sjippetove, cykelslanger eller lignende. 
  • 9 papkasser, kegler, minihække. 

Variation og deltagelsesmuligheder 

  • Lav evt. en konkurrence, hvor der er en løber på hver af de tre baner. Hvem kommer først?  
  • Stil en minihæk, papkasse eller lignende i hver krokodillegrav, som I skal springe over. 

Søgning