Forside/Aktivitetsdatabase/Lydens hastighed 

Lydens hastighed 

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Fysik/kemi

Primær formål og fokus

Forståelse og anvendelse Læring gennem kroppen

Klassetrin

6. – 7. 8. – 9.

Tid

10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Lydens hastighed 

Formålet er, at eleverne får en kropslig oplevelse af, at lyden har en hastighed og øjet nogle gange er hurtigere end lyden. 

Der skal være mindst én lydkilde (fx. en elev eller lærer) og gerne flere, som laver en lyd med et klaptræ el.lign.  

Lydkilderne, hvis der er flere, aftaler nu den rækkefølge, hvormed de laver deres lyde. En rækkefølge med 4 lydkilder kunne være (2-2-4-1-3-1-2-4-4-1-3). Det gøres for, at dem som ser lyden, ikke på forhånd ved, hvor den kommer fra. Derefter placerer de sig i forskellige afstande fra udgangspositionen f.eks. 20 m., 50m., 100 m, 150 m. og 200 m.  

De resterende elever går sammen i grupper á 3 og står ved udgangspositionen. Den ene observerer, mens de to andre skal være hhv. øjne og ører. Øjet stiller sig frem med front ud mod lydkilderne, mens øret stiller sig ryg mod ryg med øjet (de må ikke have kontakt).  

På et vilkårligt tidspunkt klapper den første lydkilde klaptræet mod hinanden over hovedet (det skal tydeligt kunne ses af øjnene). Når øjet ser klappet, rækkes en arm i luften og tilsvarende rækker øret en arm i luften, når denne elev hører klappet. Observatøren observerer blot, hvad der sker undervejs i øvelsen. 

Når den første har klappet, ventes til alle er klar før den næste lyd kilde skal lave sit klap. Gentag rækkefølgen to-tre gange, men hvor gruppen bytter plads mellem observatør, øje og øre. 

Opsamling 

  • Hvem var generelt hurtigst? Øret eller øjet?  
  • Forsøg at begrunde ovenstående? 
  • Hvilke fejlkilder kan der være i dette lille forsøg? 

Ekstra

  • Hvordan var jeres resultater sammenlignet med den reelle hastighed på 343 m/s? 
  • Hvilke fejlkilder er der i dette lille forsøg? 
  • Hvad har betydning for lydens hastighed? (materiale lyden rejser igennem, tryk, temperatur, luftfugtighed og temperatur).  

Materialer

  • Klaptræ – Der kan også blot bruges to stykker træ, som klappes hårdt sammen over hovedet. 

Variation

  • Stil alle lydkilderne i en afstand på 200 meter til grupperne. Lydkilderne aftaler igen en rækkefølge som de ”klapper” i. Denne gang skal observatøren måle tiden mellem øjet og øret rækker armene i vejret (det kan være svært). Afprøv 3-5 gange og udregn nu gennemsnitstiden mellem øjet og øret reagerer. Ud fra gennemsnitstiden udregnes nu lydens hastighed (meter/sekunder). F.eks. 200/0,6 sekunder = 333,33 m/s 

Søgning