Forside/Aktivitetsdatabase/Minitrampolin – flere gode startspring 

Redskabsaktiviteter

Minitrampolin – flere gode startspring 

Aktivitetsinformation

Klassetrin

6. – 7.8. – 9.

Idrætsfaget

Redskabsaktiviteter

Tid

1 – 10 min.10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Minitrampolin – flere gode startspring

Formålet er, at eleverne får kendskab til at springe på minitrampolin og lærer om tilløb, afsæt og kropsspænding.

Her er samlet seks øvelser, som du som underviser kan bruge i undervisningen i redskabsaktiviteter eller drage inspiration fra. Nederst finder du også links til hele undervisningsforløb eller øvelser i redskabsaktiviteter.

1. Tilløb, indspring og ophop  
Tag tilløb til trampolinen. Sæt af så langt fra trampolinen du kan med et etbensafsæt. Land i trampolinen med samlede fødder. Imens trækker du armene bagfra og fremefter i et armtræk, mens du spænder i kroppen og hopper opad. Kig op og land spændt og strakt i måtten. 

2. Timing og rytme i spring  
Spring fra plint til mini trampolin 1 og videre til mini trampolin 2 og til sidst over buk. 

3. Splitspring  
Tag tilløb til trampolinen. Sæt af så langt fra trampolinen du kan med et etbensafsæt. Land i trampolinen med samlede fødder. Imens trækker du armene bagfra og fremefter i et armtræk, mens du spænder i kroppen og hopper opad. Kig op. Når du når det højeste punkt, spreder du benene ud til hver sin side i en split og fører armene frem. Udstræk dig hurtigt igen og land spændt og strakt på måtten. 

4. Basket i kurv  
Læg den tykke måtte under en basketballkurv og sæt trampolinen foran. Springeren skal have en basketball i hånden og prøve at skyde på mål i sit ophop. 

5. Rør knæ  
Tag tilløb til trampolinen. Sæt af så langt fra trampolinen, du kan med et etbensafsæt. Land i trampolinen med samlede fødder. Imens trækker du armene bagfra og fremefter i et armtræk, mens du spænder i kroppen og hopper opad. Kig op. Når du når det højeste punkt, trækker du knæene op til brystet og klapper på lårene. Udstræk dig hurtigt igen og land spændt og strakt på måtten. 

6. Spring over en forhindring  
Sæt en blød plint på den tykke måtte. Lav tilløb, indspring og ophop over plinten. 

Materialer

  • Minitrampolin, tyk måtte, stålplint, hest, basketkurv, basketbold, saltoplint.  

For mere inspiration til redskabsaktiviteter se: 

Søgning