Missionen

Aktivitetsinformation

Klassetrin

2. – 3.4. – 5.6. – 7.8. – 9.

Specialundervisning og inklusion

LegeBoldlege (specialundervisning)

Tid

10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Missionen

Formålet er at eleverne træner turtagning og samarbejde igennem at klare missionen om at samle flest overtrækstrøjer.

Antal deltagere

Minimum fire

Opstilling

  1. Læg en masse overtræksveste i en bunke.
  2. Sæt en kegle pr. gruppe med to meter ind til bunken.
  3. Sæt fire kegler i en firkant mellem to gruppers kegler.

Beskrivelse

  1. Fordel eleverne ud i grupper.
  2. Hver gruppe placerer sig ved en kegle.
  3. Hver gruppe har en ærtepose. Første elev i gruppen prøver at kaste ærteposen ind i firkanten.
  4. Når eleven har kastet ærteposen, hentes ærteposen og gives til den næste i gruppen.
  5. Hvis eleven rammer i firkanten, må eleven hente en overtræksvest. Hvis ikke, placerer eleven sig igen i gruppen.
  6. Når der ikke er flere overtræksveste i midten, må man tage en overtræksvest fra en anden gruppe.
  7. Når alle overtræksveste i midten er taget, sættes en Time Timer på tre minutter.
  8. Når uret bipper, er runden slut.

Materialer

  • En kegle pr. gruppe
  • Fire kegler til to grupper
  • En ærtepose pr. gruppe
  • 20 overtrækstrøjer
  • En Time Timer

Variationer og deltagelsesmuligheder

  • Kan leges med en elev i hver gruppe.
  • Størrelsen på det firkantede mål kan gøres større eller mindre alt efter elevernes niveau. Afstanden ud til målet og ind til overtrækstrøjer kan også justeres.
  • To grupper kan dele et mål, eller der kan laves et mål til hver gruppe.

Prøv også Ludo-basket

Denne leg er en del af projektet Legespecialisterne

Søgning