Motorisk posteløb

Motorisk posteløb
Formålet er, at eleverne undersøger fagligt indhold mens der er et motorisk fokus på at hoppe, gå og løbe.
- Placer forskellige poster rundt i lokalet/området.
- Alle elever får to karklude hver, som de skal bruge til at bevæge sig mellem posterne.
- Eleverne skal bevæge sig på bestemte måder mellem posterne, fx sidelæns med en karklud under hver fod til første post, baglæns til den næste og sidelæns til den tredje post.
- Ved posterne løser eleverne opgaven inden de bevæger sig videre.
De skiftende bevægelsesformer mellem posterne skaber variation i intensiteten og udfordrer elevernes koordination, balance og kropskontrol. Samtidig giver det mulighed for, at alle elever kan deltage på forskellige niveauer.
Ved posterne fordyber eleverne sig i opgaver, der kan tilpasses forskellige fag og temaer, hvilket gør aktiviteten fleksibel og anvendelige i flere sammenhænge.
Forslag til fagligt fokus
- Matematik: Regnestykker, geometriske former, større/mindre end.
- Sprogfag: Bogstaver (vokaler/konsonanter), ordklasser, rim.
- Diverse: Farver, årstider, fødselsdatoer, navne.
Motoriske variationer
- En eller to karklude mellem knæene: Hoppe forlæns, baglæns, til siden.
- Karklude under hænderne med fødderne i gulvet: Forlæns, baglæns, til siden.
- Karklud under både hænder og fødder. Hænderne er samlet på en karklud, og fødderne er samlet på én karklud: Forlæns, baglæns, til siden.
Materialer
- To karklude pr. elev
- Poster med fagligt indhold
