Aktivitet
Navnekabale

I en flok bevæger eleverne sig rundt i lokalet. Når en elev møder en anden elev, gives der hånd og siges ”goddag” og sit navn. Det navn, den anden siger, er nu det navn, man går videre med. Når man møder den næste i flokken, siger man igen ”goddag”, men nu med sit nye navn. Igen hører man, hvad den anden hedder, og det er nu det nye navn, man har, og så fremdeles.
Når man pludselig møder sit eget navn på sin vej, er man ude af legen. Her stiller eleven sig uden for flokken og ser på de andre. Her kan man for fx sætte eleverne til at lave sprællemænd, squats, hop, osv. Man kan fx lave det antal bogstaver ens navn består af, af hver øvelse. Det betyder at Jakob skal lave 5 sprællemænd, 5 squats, osv.