Aktivitet
Orienteringstik
En stor cirkel markeres med kegler, der passer til antallet af elever i klassen på nær 2-4 elever, der er fangere. Alle placerer sig ved en kegle. De, der ikke når at finde en kegle, er fangere.
Ved signal skiftes plads fra en kegle til en anden, men man må ikke vælge de to nærmeste kegler. Det gælder om at undgå at blive rørt af fangerne. Bliver man rørt, bytter man rolle med fangeren.
Under alle kegler placeres forståelsesspørgsmål til en kendt tekst. Hver gang man står ved en kegle, skal man notere spørgsmålet ned til senere brug. Dette afsættes der tid til, og de hurtige skrivere/løbere kan begynde på besvarelsen eller lave et tillægsspørgsmål. Det vurderes, hvornår eleverne har indsamlet spørgsmål nok, der kan arbejdes videre med og besvares i klassen efterfølgende.
Materialer
Kegler. Hæfte. Blyant. Forståelsesspørgsmål. Evt. overtrækstrøjer eller anden markering til fangerne.