Aktivitet

Pakkeleg

Aktivitetsinformation
Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Eleverne deles i hold á 5 elever. Holdene fordeles ud på en firkantet eller rund bane. Hvert hold får udleveret en hulahopring/cykelslange/sammenbundet tov (mål), en kegle (markering) og en ærtepose. Keglen og hulahopringen placeres med 3 meters afstand. Hulahopringen skal være uden for banen. Keglerne markerer banen (firkant eller cirkel). I midten af banen placeres en stor bunke kegler (gaver).

 

For at eleverne må tage en gave, skal de ”slå en 6’er”. Det gør de ved at stå ved keglen og kaste ærteposen i hulahopringen. Hvis ærteposen rammer hulahopringen, er den inde – der er altså slået en 6’er. Når man har kastet ærteposen, henter man også selv ærteposen og giver til den næste i gruppen – uanset om man scorer eller ej.

 

I første runde skal eleverne, når de rammer ærteposen i hulahopringen, løbe ind i midten og tage en kegle med tilbage til holdet. Når alle kegler er taget fra midten, stoppes spillet, og tiden stilles nu på fx 3 min. Når tiden starter, skal eleverne, når de rammer ærteposen i hulahopringen, ud og stjæle en kegle fra et andet hold, og tage den med tilbage.

 

1 mål = 1 kegle! Den der scorer, er også den, der henter en kegle. Sørg for at eleverne stiller sig i kø til at kaste ærteposen, så der ikke er én, som hele tiden står ved hulahopringen og kaster ærteposen tilbage, eller én, som hele tiden henter kegler.

Denne leg er god til Legepatruljen

 

Søgning