Aktivitet
Puls freestyle – cirkeltræning
Eleverne skal igennem en klassisk cirkeltræning med skiftevis puls- og styrkeøvelser. Der arbejdes i 30-45 sekunder på hver post. En elev arbejder ad gangen, mens den anden holder pause. Når den anden har arbejdet, skifter alle hold til næste post. Der kan godt være flere par ved samme post.
Cirklen består af otte poster:
- Englehop
- Sætte sig ned på en fiktiv stol (squat)
- Sprællemand
- Ligge på ryggen, løfte overkroppen op, røre knæ (maveøvelse)
- Bokseslag ud i luften
- Ligge på maven, løfte ben og/eller overkrop op (rygøvelse)
- Skihop
- Ligge på tæer og strakte arme, løft skiftevis den ene og den anden arm op, mens kroppen holdes helt spændt (høj planke)
Materialer
Ingen
Sted
Inde eller ude
Indikatorer for højt aktivitetsniveau
Eleverne er i bevægelse hele tiden