Aktivitet
Quiz og byt

Forforståelse og idégenrering: Alle elever får et kort udleveret, hvorpå der står et ord (fx et fagord inden for et fag eller et emneord, der skal arbejdes med).
Eleverne går rundt mellem hinanden i klasseværelset og finder en makker. Makker A læser ordet op, hvorefter makker B brainstormer på alt det, han kommer til at tænke på, når han hører ordet. Makker A hjælper eller roser. Der byttes roller, så makker B nu læser ordet op, og makker A brainstormer på ordet. De to elever bytter kort og finder hver en ny makker. Sådan fortsættes der, indtil tiden er gået.
Når man har byttet kort med en makker, skal man rundt om en stol, over et bord, under et bord etc., inden man finder en ny makker. Når man mangler en makker, skal man hinke, så det bliver tydeligt, at man søger en makker.
Materialer
Kort til hver elev.