Ram plet
Ram plet
Formålet er, at eleverne undersøger fagligt indhold, mens der er et motorisk fokus på kaste og gribe.
- Placer flere svarmuligheder på tavlen eller væggen.
- Placer alle ærteposer i en bunke/spand med en forudbestemt afstand til tavlen/væggen, fx to meter.
- Eleverne placerer sig i grupper/på flere rækker.
- Underviseren læser et spørgsmål højt, hvoraf én af svarmulighederne er den rigtige.
- En elev fra hver gruppe eller den forreste i hver række skal forsøge at ramme det svar, han/hun mener er korrekt. Hver elev har tre forsøg til at ramme plet.
- Eleven går derefter om bag køen eller videre til en anden opgave afhængigt af, hvordan du vælger at bruge øvelsen.
Forslag til fagligt fokus
- Matematik: Regnestykker, tal, billeder, ord, ja/nej, større/mindre end.
- Sprogfag: Bogstaver, ord, billeder.
- Diverse: Symboler, årstider, datoer.
Motoriske variationer
- Kast med begge hænder på skift.
- Kast mens du står på et ben.
- Ændr afstanden.
- Hav en ærtepose på hovedet, mens du kaster (og stå evt. på et ben også).
- Kast to og to sammen.
Variationer og deltagelsesmuligheder
- Placer svarmuligheder hvor der ikke er noget rigtigt svar, men hvor beslutningen afhænger af elevernes eget valg, fx hvad de bedst kan lide.
Materialer
- Ærteposer
- En tavle eller væg med svarmuligheder at sigte efter.