Aktivitet
Sætte sig på lår
Alle elever stiller sig i en rundkreds med den ene skulder ind mod midten. Man kigger hinanden lige i nakken, så man står meget tæt. På underviserens signal forsøger alle elever at sætte sig ned på hinandens lår, uden at cirklen brydes, eller at nogle vælter.
Hvis I kan lykkes med det, så prøv eventuelt at:
- Når alle sidder på hinandens lår, skal alle – på underviserens signal – begynde at gå langsomt fremad.
- Når alle sidder på hinandens lår, skal alle – på underviserens signal – begynde at gå langsomt baglæns.
Refleksion
I hvilke hverdagssituationer er det vigtigt, at hele klassen samarbejder?