Forside/Aktivitetsdatabase/Scor en 10’er, matematik

Aktivitet

Scor en 10’er, matematik

Aktivitetsinformation

Klassetrin

6. – 7.8. – 9.

Bevægelse i fag

Matematik

Tid

20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Scor en 10’er, matematik

Formålet er, at eleverne gennem bevægelse arbejder med matematiske emner som fx geometrisk tegning.

  1. Eleverne opdeles i fire hold med 5-6 elever pr. hold.
  2. Eleverne spiller nu “Partibold”, hvor de kaster en bold rundt til hinanden inden for eget hold. Holdene spiller mod hinanden, så der kører to kampe sideløbende. Det gælder om for hvert hold at opnå ti afleveringer, uden at modstanderholdet får fat på bolden. Hvis bolden tabes eller erobres af det andet hold, startes der forfra med tællingen.
  3. Når et hold opnår ti afleveringer, skal to elever gå ud til siden, trække et opgavekort og løse opgaven. De øvrige deltagere fortsætter med spillet. Så snart opgaven er løst af de to elever, skrives svaret ned, og de to elever indgår på holdet igen.
  4. Det gælder om, på aftalt tid, at få løst så mange opgaver som muligt. Hvilke elever, der går ud for at løse opgaverne, og i hvilken rækkefølge, er aftalt i forvejen, så alle får arbejdet med opgaverne.
  5. Hvis holdene har svært ved at opnå ti afleveringer i streg, kan antallet justeres til fx fem afleveringer, og på den måde bliver opgaveløsningen kontinuerlig.

Materialer

  • En skumbold
  • Kort med forskellige geometriopgaver
  • Papir, blyant og måleværktøj

Søgning