Sjippetovene er giftige

Sjippetovene er giftige
Formålet er, at eleverne øver sig i at udføre enkle former for spring og hop.
Lav tre baner som vist på tegningen og fordel eleverne ligeligt bag ved banerne. Eleverne skal nu bevæge sig gennem banen af sjippetove på forskellige måder uden at røre sjippetovene. Gå tilbage til start ved siden af sjippetovene.
Spring over sjippetovene på følgende måder:
- Løb gennem banen uden at røre sjippetovene.
- Løb med høje knæ.
- Hink på højre ben.
- Hink på venstre ben.
- Hop med samlede ben.
- Gå baglæns.
- Løb baglæns.
- Hop baglæns.
Prøv hver serie 3-4 gange.
REFLEKSIONSSPØRGSMÅL
- Ved hvilket af de afprøvede løb/spring var det lettest at lave en sammenhængende bevægelse med landing og afsæt?
- Ved hvilket af de afprøvede løb/spring var det sværest at lave en sammenhængende bevægelse med landing og afsæt?
- Hvordan kan du bruge denne øvelse, når du skal lave et trespring, længdespring eller højdespring?
Materialer
- 20 sjippetove eller lignende
Variation og deltagelsesmuligheder
- Varier afstanden mellem sjippetovene.
- Prøv med alle mulige forskellige kasteredskaber og tag en snak om forskelle og ligheder på at kaste med de enkelte genstande.