Aktivitet
Sjov med redskaber

Sjov med redskaber
Formålet er at give eleverne en introduktion og sjov appetitvækker til indholdsområdet redskabsaktiviteter fra idrætsfaget.
- Eleverne går sammen to og to, hvor de hjælper hinanden med at udføre forskellige kropspositioner.
- Efterfølgende går eleverne sammen i grupper á fire og hjælper hinanden med at lave spændingsøvelser og at stå på hænder. Se her.
- Herefter vælger eleverne et redskab fra redskabsrummet og hjælper med at stille det op i salen/hallen. I må gerne tømme redskabsrummet, så der er mange forskellige muligheder, fx madrasser, bukke, skamler, måtter, springbræt, bænke, plint mm.
- Sæt musik på for at skabe en bestemt stemning i hallen/salen. Lad eleverne i par undersøge de forskellige redskaber med kroppen – hvad får de lyst til at lave på redskaberne, når de møder dem? Kan de lave nogle af kropspositionerne fra starten af timen, når de møder et redskab?
- Underviseren vurderer, hvor mange krav og rammer, der skal stilles, eller om eleverne er i stand til at undersøge på egen hånd. Undervejs i aktiviteten kan der ændres på redskaberne, så det bliver reelle gymnastikopstillinger, hvor eleverne kan lege og afprøve forskellige spring.
Materialer
- Redskaber fx madrasser, bukke, skamler, måtter, springbræt, bænke, plint mm.