Aktivitet
Skiskydningsstafet
Skiskydningsstafet
Formålet med legen er at lade eleverne afprøve og mærke på egen krop, hvad det vil sige at have høj pulssamtidigt med, at man skal bevare evnen til at koncentrere sig og være præcis.
Klassen inddeles i 4 hold med f.eks. ca. 6 elever i hver gruppe, alt efter, hvordan det passer. Hver gruppe har udgangspunkt/base i et af hjørnerne i hallen eller gymnastiksalen. Aktiviteten fungerer bedst med 8-30 elever.
I centrum af rummet er placeret 4 hulahopringe, hvor den ene hulahopring hører til en gruppe. Midt imellem hjørnet hvor eleverne står og hulahopringen i midten er der placeret en kegle og tre ærteposer.
Nu går det ud på, at den forreste elev i hver gruppe skal sprinte fra hjørnet og ind til keglen, tilbage til gruppen og ind til keglen igen – altså tre ture, der giver høj puls. Når eleven efter tredjeturen er ved keglen igen, skal eleven kaste de tre ærteposer en ad gangen imod hulahopringen. Hver ærtepose, der lander i hulahopringen i midten, giver et point.
Når de tre forsøg er gjort, løber eleven ind og henter ærte- poserne retur til keglen og løber herefter tilbage til den næste i rækken og giver highfive så den næste elev i rækken kan komme af sted.
Materialer
- 4 kegler
- 4 hulahopringe
- 12 ærteposer