Aktivitet
Spark til dåse
Materialer: Dåse, spand el.lign.
Beskrivelse
En god gammel gemmeleg, der er sjov for de fleste.
Stil en tom spand, dåse el.lign. på en åben plads. Vælg en af børnene, der skal være “dåsevagt”. Dåsevagten skal tælle til fx 100 med lukkede øjne, mens alle andre deltagere gemmer sig i området. Når dåsevagten er færdig med at tælle, skal vedkommende forsøge at finde de andre deltagere. Når han/hun får øje på en deltager, skal dåsevagten rende hen til dåsen og råbe navnet på den deltager, der blev set; fx ”Karl Børge i dåsen”. Karl Børge skal så komme frem af sit skjul. Deltagerne skal forsøge at løbe hen til dåsen og sparke den væk, inden dåsevagten når at putte dem i dåsen. Hvis en deltager har held til at sparke dåsen væk, stopper legen, og dåsevagten er den igen.
Hvis dåsevagten finder alle deltagerne, er det den første, der blev fundet, der er fanger næste gang.
Denne leg er en del af projektet Frittersport og er også god til Legepatruljen.