Springstafet
Springstafet
Formålet er, at eleverne øver/leger med tilløb og afsæt – med smil på læben og heppende holdkammerater.
Lav to eller tre hold (illustrationen er med to hold) alt efter hvad I har plads til. Hvert hold stiller op bag keglen længst væk fra sandgraven. Ved et startsignal løber den forreste i hver række ned til den anden kegle, sætter af ud i sandgraven, løber ud til siden og tilbage og klapper den næste i rækken i hånden.
Lav en prøveomgang, inden I starter rigtigt. Et stafetløb består af fem runder. I hver runde skal man lave forskellige spring.
- 1. runde: Afsæt ud i sandgraven med venstre ben.
- 2. runde: Afsæt ud i sandgraven med højre ben.
- 3. runde: Sprællemand i luften ud i sandgraven.
- 4. runde: Knæ til brystet i luften, når I springer ud i sandgraven.
- 5. runde: ”Me Tarzan”-slag på brystet i luften, når I springer ud i sandgraven.
Stafetløbet er afgjort, når den sidste af jer løber forbi startkeglen.
Materialer
- Sandgrav eller madras
- 4-6 kegler
Variation og deltagelsesmuligheder
- Alt efter årgangen du har kan du tilpasse de forskellige runder.
- Prøv med alle mulige forskellige kasteredskaber og tag en snak om forskelle og ligheder på at kaste med de enkelte genstande.