Aktivitet
Street Basket
Spillet er som udgangspunkt det samme som almindelig basketball – dog scorer begge hold på samme kurv. Et hold består af 2-5 deltagere. Hvis I er flere deltagere, kan I lave flere baner.
- Når et hold erobrer bolden, eller det andet hold har scoret, skal bolden ud og vende ved et bestemt punkt, før der igen må scores
- Kun en enkelt spiller skal ud og vende med bolden
- Hvis et hold afslutter uden at score, er det tilladt – hvis holdet får fat i bolden igen – at fortsætte angrebet uden at skulle ud og vende
- Man må tage ét skridt med bolden – det er dog tilladt at piruettere (dreje rundt med ét ben i jorden hele tiden)
- Man må ikke lave dobbeltdribling (drible med bolden, tage den op i begge hænder og derefter begynde at drible igen)
- Kropskontakt er ikke tilladt
- En scoring tæller to point