Tøndevogteren

Tøndevogteren
Formålet er at give eleverne positive oplevelser med bevægelse.
Der markeres en tydelig startstreg. Ét barn udvælges som Tøndevogteren og placeres et stykke fra startstregen med ryggen til de andre. Tøndevogteren holder katten (f.eks. en bold, bamse, kegle eller et sammenrullet klæde) tydeligt bag ryggen. De øvrige børn starter samlet bag startstregen og er sammen som ét hold. Legen foregår i to faser:
Fase 1 – Liste fremad: Børnene må kun bevæge sig frem mod tøndevogteren, når vogteren har ryggen til. Tøndevogteren råber: “Er der nogen, der vil slå katten af TØNDEN?” og vender sig om, når der råbes ”… TØNDEN!”. Når vogteren vender sig, skal alle stå helt stille. Bevæger et barn sig, kan vogteren sende barnet tilbage til startstregen. Tøndevogteren vender sig om igen, og gentager sætningen. Sådan fortsætter legen, indtil flere børne er fremme ved Tøndevogteren og en stjæler katten ved at røre tøndevogteren.
Fase 2 – Skjul katten: Når katten er taget, skal holdet nu gemme katten bag én eller flere børn og bevæge sig baglæns mod startstregen – stadig kun når Tøndevogteren har ryggen til. Når vogteren vender sig om, må vogteren gætte én gang på, hvem der har katten. Gætter vogteren rigtigt, vinder tøndevogteren runden. Gætter vogteren forkert, fortsætter børnene mod startstregen. Når vogteren har ryggen til, må katten gerne skifte hænder.
Runden slutter, når Tøndevogteren gætter rigtigt, eller når børnene får katten sikkert tilbage over startstregen. Legen kan gentages flere gange med en ny Tøndevogter.
Materialer
- Kegler eller tape til markering af startstreg
- En genstand som kat fx en bold, en bamse eller lignende
Denne leg er en del af indsatsen Børn i bevægelse i SFO og fritidshjem