Aktivitet

Vægyoga

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Brain breaks

Øvrig Skoletid

Bevægelsesbånd SFO

Primær formål og fokus

Koncentration og opmærksomhed

Klassetrin

0. – 1. 2. – 3. 4. – 5. 6. – 7. 8. – 9.

Tid

1 – 10 min. 10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Beskrivelse
Alle elever tager skoene af og placerer sig siddende med siden til væggen, så skulderen og den ene arm røre væggen. Det er en fordel, hvis man kan holde øjnene lukkede gennem aktiviteten. Underviseren guider gennem øvelserne:

1) Sæt dig med siden til væggen og stræk den inderste arm bagud, mens du læner dig let ind mod væggen. Måske mærker du et stræk ved skulderen. Luk øjnene, træk vejret dybt og bliv her i 1 minut (herefter byttes side).

 

2) Læg dig på ryggen med ballerne placeret helt ind mod væggen og benene op ad væggen. Stræk benene godt ud og placér armene ud til siderne. Slap helt af, luk øjnene, træk vejret dybt og bliv her i 1 minut.

 

3) Bliv liggende som du gør nu, og placér hænderne over hovedet, så du åbner til brystet. Hold øjnene lukkede, træk vejret… bliv her i 1 minut.

 

4) Bliv liggende på ryggen. Tag nu armene ned langs siden af kroppen og bøj i benene, så du danner en ”ruder” med benenes form. Knæene er ud til siden og fødderne falder ned mod underlaget, mens de holder kontakten til væggen. Forsøg at slappe af i inderlårene. Bliv her i 1 minut.

 

5) Bliv liggende på ryggen, mens du strækker benene igen og tager dem så langt ud til siden som muligt. Måske du kan mærke et stræk på indersiden af benene. Træk vejret dybt og bliv her i 1 minut.

 

6) Kom tilbage til midten med de strakte ben. Tag armene lidt ud til siden. Skub dig let væk fra væggen, mens du triller om på din højre side og ”krøller” dig sammen som en lille baby. Hoved og knæ mod hinanden. Bliv her i ca. 30 sekunder. Når du er klar, skubber du forsigtigt dig selv op til siddende. Forsøg at holde øjnene lukkede, indtil vi alle sidder op, og jeg (underviseren) giver melding om, at vi åbner øjnene igen.


Materialer: Alle elever skal have lidt væg til rådighed. Evt. afslapningsmusik

Denne leg er en del af projektet Frittersport.

Søgning