Aktivitet
Vind eller forsvind – Verdens mest uretfærdige leg
Materialer: Terninger, kort, bordtennisbat, bordtennisbolde, tennisbolde, langreb eller sjippetov,
Guiness rekordbog og alt muligt andet sjovt, I har til rådighed.
Beskrivelse:
Sjippetovet lægges ud, og alle deltagere stiller sig med et ben på hver side af tovet. Der kan nu stilles et spørgsmål med to svarmuligheder. Deltagerne skal stille sig henholdsvis til højre eller venstre for tovet, alt efter hvad de mener, svaret er. Dem, der svarer forkert er ude, og deres rolle bliver nu at være dommere og være med til at finde på de næste udfordringer. De børn, der svarer rigtigt på spørgsmålet, skal fortsætte i aktiviteten. Den næste udfordring kunne være at spille terning om, hvem der kan slå en 6’er. Dem, der kan, er med og dem, der ikke kan, er ude. Den næste udfordring kunne være at trække et spillekort. Hvis kuløren er rød (hjerter eller ruder), er men ude og hvis kortet er sort (spar eller klør), er man fortsat med. En udfordring kunne også handle om jongleringer på et bordtennisbat, hvor man skiftevis rammer bolden med forhånd, baghånd og siden af battet. De børn, der kan ramme bolden i nævnte rækkefølge er med, og hvis man ikke kan, er man ude af legen. Man fortsætter med forskellige aktiviteter, indtil der er en eller to vindere. Så starter legen forfra
Denne leg er en del af projektet Frittersport