Forside/Aktivitetsdatabase/Vinter/Sommer

Vinter/sommer 

Aktivitetsinformation

Klassetrin

0. – 1.2. – 3.4. – 5.

Øvrig skoletid

FrikvarterLegepatrulje 0.-3.

Tid

1 – 10 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Vinter/sommer 

Formålet er at træne elevernes opmærksomhed og hurtighed i en sjov fangeleg.

  1. Placér en række kegler til midterlinjen, og afmærk et helleområde i begge ender af legeområdet.
  2. Eleverne placeres i to rækker liggende over for hinanden i midten af rummet.
  3. Den ene række udpeges til at være vinter, den anden til at være sommer. Hvert hold har et helle bag sig, som placeres lige langt fra midten.
  4. Underviseren mumler nu vinter/sommer/vinter/sommer … Efter et stykke tid råbes der fx VINTER. Vinterbørnene skal nu fange sommerbørnene, inden de når ind i deres helle. De fangede skifter hold. 

Materialer

  • Kegler

Variation og deltagelsesmuligheder

  • I stedet for at mumle “vinter/sommer” kan underviseren fortælle en historie, hvor sommer eller vinter indgår.
  • Legen kan også laves som en makkerleg, hvor man er mod én fast makker, som man skal fange. Dermed skiftes der ikke hold, men man får ét point, hvis man fanger makker.
  • Kan laves med forår/efterår, eller med alle fire årstider. Her fordeles eleverne i fire grupper (forår, sommer, efterår, vinter), og placerer sig liggende i en firkant i midten af legeområdet. Hvis der råbes FORÅR, skal forårsbørnene nu forsøge at fange sommer-, efterår– og vinterbørnene.

Denne leg er god til Legepatruljen. 

Søgning