Sikkerhed ved løb, spring og kast

Løb, spring og kast er grundlæggende bevægelsesformer og en vigtig del af idrætsundervisningen. Aktiviteterne udvikler elevernes bevægelsesmønstre og indgår som kompetenceområde under alsidig idrætsudøvelse på alle klassetrin. Derfor bør området prioriteres, også selvom det kan kræve ekstra opmærksomhed på organisering og sikkerhed.

Find didaktiske redskaber og aktivitetskort til undervisning i løb, spring kast.

Inden undervisningen begynder, bør du vurdere aktivitet, elevgruppe, udstyr og omgivelser. Brug dit kendskab til klassens alder, modenhed og erfaring, når du planlægger undervisningen.

Tjek især:

• Er eleverne varmet grundigt op?
• Er underlag, bane, sandkasse, madrasser og redskaber i orden?
• Kender eleverne reglerne for sikker adfærd?
• Er der god afstand mellem elever og grupper?
• Er undervisningen organiseret med mindst mulig ventetid?
• Ved eleverne, hvem der gør hvad, og hvornår?

Løb-, spring- og kasteaktiviteter kan være højintensive. Derfor er grundig opvarmning vigtig, især i de ældste klasser. Når undervisningen foregår udenfor, bør eleverne opfordres til at have varmt træningstøj på, også efter opvarmningen.

God organisering er afgørende. Det gælder især, hvis flere grupper arbejder samtidig på stadion, bane eller i et større udeområde. Brug tid på at undervise eleverne i god adfærd og i de sikkerhedsregler, der gælder for aktiviteterne.

---

Ved løb skal du især være opmærksom på underlag, baneretning, afstand og tydelige instruktioner.

Tjek før løb:

• Er underlaget jævnt og uden huller?
• Ved eleverne, hvordan de færdes på stadion eller løbebane?
• Er baner og løberetning tydelige?
• Står tidtagere og andre elever væk fra løbernes bane?

Ved sprint og stafetløb bør eleverne instrueres i at holde banen, så risikoen for sammenstød minimeres. Ved hækkeløb skal hækkene placeres, så de kan vælte, hvis eleven rammer dem. Start med lave forhindringer og øg gradvist højden i takt med elevernes erfaring og tryghed.

Hvis der bruges startpistol, må den kun anvendes af en person med våbentilladelse. Alternativt kan I bruge klaptræ eller håndklap som startsignal.

---

Ved spring skal du især være opmærksom på landingsområde, afsætsområde og elevernes erfaring.

Sørg for, at madrassen er stor nok, så eleverne ikke lander udenfor landingsområdet. Landingsområdet bør optimalt være 5 x 4 meter og minimum 3 x 2 meter. Madrassen bør have en passende højde og være uden huller eller mangler.

Vær særligt opmærksom på:

• Brug gerne elastiksnor i stedet for hård overligger.
• Placér en kegle midt på afsætsområdet, så eleverne ledes mod midten af madrassen.
• Undgå spring, hvis afsætsområdet er glat.

Ved længdespring og fladspring skal sandkassen være dyb nok, og den skal rives, så eleverne ikke lander i huller. Rivens tænder skal vende mod underlaget, når den ikke bruges.

Vær særligt opmærksom på:

• Sandkassen bør ikke være under 38 cm dyb.
• Eleverne skal være varme i muskulaturen.
• Belastningen kan være stor, især for baglårene.

Trespring og gentagne afsæt kræver passende styrke og erfaring. Brug progression, så eleverne ikke overbelastes.

Stangspring kræver særlig opmærksomhed på sikkerheden. Stænger, landingsområde, standere og isætningskasse skal være stabile og uden fejl. Landingsområdet skal være stort, sammenhængende og minimum 5 x 5 meter.

Overvej kritisk: Er stangspring nødvendigt i netop denne undervisningssituation, eller kan eleverne arbejde med springteknik på en mere sikker og alderssvarende måde?

---

Kast kræver tydelig organisering og klare sikkerhedsregler. Den vigtigste regel er, at ingen må opholde sig i eller tæt på nedslagsområdet, mens der kastes.

Tjek før kast:

• Passer redskaberne til elevernes alder, størrelse og erfaring?
• Er underlaget plant og fast?
• Er nedslagsområdet tydeligt afmærket?
• Ved eleverne, hvornår de må kaste og hente redskaber?
• Er der afstand mellem eleverne?

Overvej gerne mere sikre alternativer til de klassiske kasteredskaber. Det kan fx være tennisbolde eller kasteraketter i stedet for spyd og hulahopringe eller lignende i stedet for diskos.

Eleverne skal placeres, så de ikke er til fare for hinanden. De kan fx stå på linje med 2-3 meters afstand, på siderne i en trekant markeret med kegler eller i en cirkel. Elever, der ikke kaster, skal stå mindst 2 meter bag den, der kaster.

Ved diskoskast og slyngboldkast skal placeringen afhænge af, om eleven er højre- eller venstrehåndskaster. Eleverne må ikke lege med kasteredskaber, når de ikke kaster eller laver øvelser.

Gør reglerne helt tydelige for eleverne:

• Ingen kaster, før der er givet besked.
• Ingen henter redskaber, før alle i gruppen har kastet.
• Kast aldrig tilbage mod gruppen.
• Spyd transporteres lodret med spidsen mod underlaget.

Før undervisningen

• Vurdér elevgruppe, aktivitet og risici.
• Tjek underlag, baner, redskaber og landingsområder.
• Planlæg tydelig organisering og afstand.
• Vælg redskaber, der passer til elevernes niveau.

Under undervisningen

• Sørg for grundig opvarmning.
• Giv tydelige instruktioner.
• Hold øje med ventende elever.
• Stop aktiviteten, hvis reglerne ikke overholdes.

Efter undervisningen

• Tjek, at redskaber lægges sikkert på plads.
• Tal med eleverne om, hvad der fungerede.
• Notér fejl, mangler eller situationer, der skal følges op på.

---

• EMU Faghæfte – Fælles mål, læseplan og vejledning.
• Våbentilladelse til startpistol.
• Kastesikkerhed, Dansk Atletik.

---

En særlig tak til Henrik Mønsted Larsen (cand.scient. i idræt) for hjælp med tilblivelsen af Idrætslæreren – arbejdsmiljø og sikkerhed tilbage i 2014.

---

Vil du gemme eller printe anbefalingerne i fuld længde?

---