Helskolemodel er kommet et skridt nærmere

Hvad får man, når man sætter lærere fra fire skoler sammen med repræsentanter fra skoleorganisationer og forskningsinstitutioner med opdraget om at udforme en model for en dansk helskoletilgang, som potentielt kan styrke arbejdet med at skabe en mere aktiv skole?

Man får en hulens masse interessante drøftelser og refleksioner over egen praksis.

Sådan har virkeligheden været for fire skoler, som i regi af ”Partnerskabet Idræt og bevægelse i en skolekontekst” har deltaget i udviklingen af en model for en dansk helskoletilgang. En model, som på et tidspunkt skal kunne anvendes på interesserede skoler landet over.

De har deltaget i en samskabelsesproces, hvor de ved tre workshops har drøftet, prioriteret og udviklet et udkast til en dansk helskolemodel. Den tredje og sidste af slagsen var den 1. oktober, hvor deltagerne var samlet for at reflektere over og give input til det foreløbige udkast til en dansk helskoletilgang.

I en helskoletilgang betragter man skolen som en ret kompleks organisation, der påvirkes fra mange sider. Når det handler om bevægelse, er det for eksempel også elevernes transport til skole, deres undervisning, frikvarter og fritidstilbud. Der er mange forskellige grupper på en skole, såsom elever, pædagoger, lærere og forældre. Endelig er skolen en del af et lokalområde, styret af en bestyrelse, drevet af en kommune og underlagt nationale rammer og lovgivning.

Det vil i bl.a. sige, at de forskellige grupper er nødt til at blive enige om at arbejde samlet og i fællesskab om et fælles mål – for eksempel at opnå trivsel gennem bevægelse – hvis forandringerne skal slå igennem og holde over tid.

Erfaringer herhjemme og ude i verden viser, at helskoletilgangen kan være brugbar, hvis man vil skabe bæredygtige forandringer i skoleregi.

Fokus på skolers identitet
Drøftelserne på workshoppen om helskolemodellen var så bredt favnende, at de i virkeligheden omhandlede en større snak om skolernes identitet – uanset om identiteten involverer bevægelse eller ej.

Filosofien er nemlig, at der ligger en stor kraft i at gøre sig bevidst om skolens identitet, og hvem man vil være. Derfor man må starte helt bredt – og så forholde sig til hvordan bevægelse er et relevant middel at understøtte skolens identitet.

– Jeg synes, deltagelsen i processen er en ”god forstyrrelse”. Man bliver tvunget til at reflektere over egne didaktiske overvejelser. Vi har bevæget os lidt i metaplan og talt om det store ”Hvad”. Hvad vil vi gerne stå på som skole? Siden kan hvorfor og hvordan komme på – fx i form af en snak om hvordan vi arbejder med bevægelse. Men i første omgang tager jeg en god proces med herfra, som kan bruges i et fremtidigt arbejde med vores egen skoles formål. Jeg tror, man på den måde er nødt til at starte højt oppe for at skabe medejerskab hos kolleger og øvrige interessenter omkring skolen, siger Hamza Mansour, lærer og afdelingsleder på Birkhovedskolen i Nyborg, der var en af de fire skoler, der var med i samskabelsesprocessen om helskolemodellen.

Det samme var Agedrup Skole, hvorfra lærer Mathias Clausen tog mange ting med sig.

– Jeg kan tage processerne og oversætte dem til min egen hverdag, så det er helt sikkert brugbart. Og helt generelt synes jeg, det er cool at have været med til at skabe et stort projekt, som kan sætte sit præg over hele landet, når det bliver udrullet. Alle skoler vil gerne udvikle sig, og der mener jeg, at den her helskolemodel bliver et genialt værktøj, som kan få alle med ombord ude på skolerne, siger Mathias Clausen.

En dansk udgave af international metode
Partnerskabet bag udviklingen af en dansk helskoletilgang består af Center for Sundt Liv og Trivsel, Dansk Skoleidræt, Danske Skoleelever, Skolelederforeningen, Københavns Universitet og Steno Diabetescenter Copenhagen. Samarbejdet udspringer af et fælles ønske om at styrke elevers trivsel, læring og sundhed gennem idræt og bevægelse og skabe en skolekultur, hvor alle børn oplever fællesskab og deltagelse.

En helskoletilgang er en internationalt anerkendt metode, anbefalet af WHO, til at skabe varige kulturændringer i skoler. Tilgangen har vist gode resultater i bl.a. England, hvor initiativet ”Creating Active Schools” har anvendt helskoletilgangen som redskab til at understøtte bevægelse og trivsel i hele skoledagen. Ambitionen i partnerskabet er at udvikle en dansk version af en helskoletilgang, der tager højde for danske skolers struktur, værdier og praksis, og som kan bruges af både skoleledelser, lærere og pædagoger.