15 kommuner i front: Her prioriteres idræt og bevægelse i skolen højest

Hvor i Danmark prioriteres idræt og bevægelse i skolen højest? Ifølge Dansk Skoleidræts kortlægning af skoleidrætskommuner er svaret 15 kommuner fordelt over hele landet: Albertslund, Fanø, Frederiksberg, Herning, Horsens, Ikast-Brande, Kolding, Rødovre, Skive, Slagelse, Sorø, Struer, Svendborg, Tårnby og Viborg.

46 kommuner deltog i kortlægningen, der i 2026 afvikles for femte gang. I alt 84 kommuner har gennem årene bidraget med indsigt i, hvordan idræt og bevægelse prioriteres lokalt.

– Stort tillykke til de nye skoleidrætskommuner. Vi er glade for den stabile opbakning til kortlægningen, og for de mange tilbagemeldinger fra kommunerne om, at deltagelsen giver værdifuld indsigt. Det er hele formålet med initiativet, fordi det giver anledning til drøftelser både administrativt og politisk om, hvor man som kommune kan udvikle sig inden for idræt og bevægelse i skolen, siger Camilla Daugaard, formand for Dansk Skoleidræts Kreds- og kommuneudvalg.

Med kommunalvalget i november stadig tæt på er der en aktuel anledning til, at en række nye lokalpolitikere får taget stilling til, hvordan de vil sikre, at alle elever får en mere aktiv og varieret skoledag, mener Dansk Skoleidræt.

– Idræt og bevægelse i skolen er en afgørende investering i kommunernes fremtid. Med den nye politiske skoleaftale er skolerne sat fri, men det må ikke blive en sovepude, hvor kommunerne slipper ansvaret for at understøtte skolerne. Den drøftelse af ambitionsniveauet er oplagt at tage netop nu, hvor de nye kommunalbestyrelser er nedsat, pointerer Camilla Daugaard.

Et redskab til kommunerne
Kortlægningen vurderer kommunernes indsats inden for idræt og bevægelse i skolen ud fra otte kriterier, herunder om de har bevægelsesstrategier, motoriske indsatser, fagteams for idrætsfaget og tilstedeværelsen af uddannede bevægelsesvejledere.

Svarene er baseret på både objektive data, Dansk Skoleidræt henter fra centrale registre, og kommunernes egne oplysninger. Kommunerne placeres herefter på et danmarkskort i én af tre grønne nuancer – hvor den mørkegrønne kategori udløser titlen “Skoleidrætskommune 2026”.

– Vi oplever, at kortlægningen skaber dialog og refleksion internt i kommunerne i samarbejdet mellem skoler og forvaltning, men også eksternt i forhold til at hente sparring på områder, hvor man ikke scorer højt. Det glæder os, for i sidste ende skal det gerne betyde, at flere kommuner forpligter sig på at give eleverne en mere aktiv og varieret skoledag, siger Camilla Daugaard.

Kortlægningen viser også, at der er hele 22 kommuner i den mellemgrønne kategori, hvilket peger på, at mange er på vej mod at blive skoleidrætskommuner i fremtiden.