Næsten alle skoler har bevægelsesindsatser – men eleverne mærker det ikke lige meget

Der bliver arbejdet med bevægelse på langt de fleste danske skoler. Men der er stadig et stykke vej, før bevægelse er en naturlig og tilbagevendende del af alle elevers skoledag.

Det er et af de billeder, der træder frem i Active Healthy Kids Danmark 2026, som samler den aktuelt bedste viden om børn og unges fysiske aktivitet og de rammer, der understøtter den.

Dansk Skoleidræts videnskonsulent Jacob Have Nielsen er med i den nationale forfattergruppe og har blandt andet bidraget med viden om skoleområdet.

– Det positive er, at bevægelse tydeligvis har en plads på rigtig mange skoler. Men tallene viser også, at der er forskel på at have en indsats og på at have en skolekultur, hvor bevægelse er en naturlig og vedvarende del af hverdagen. Det er især den forskel, jeg synes er interessant i resultaterne, siger Jacob Have Nielsen.

Mange indsatser – men mindre bevægelse i undervisningen
Rapporten viser, at 93 procent af skolerne har mindst én målrettet indsats for bevægelse ud over idrætsfaget. Mere end 68 procent arbejder med at integrere bevægelse i undervisningen, og 53 procent af lærerne arbejder med bevægelse flere gange om ugen.

Set fra elevernes perspektiv ser billedet dog anderledes ud. Kun 36 procent oplever regelmæssig bevægelse i fag som dansk og matematik, mens 64 procent svarer, at de sjældent eller aldrig oplever det.

Også skolernes strategiske arbejde varierer. Kun omkring en tredjedel af skolelederne vurderer i høj grad, at der sættes en tydelig retning for arbejdet med bevægelse.

– Der foregår meget godt ude på skolerne, men udfordringen er at få de mange aktiviteter og indsatser til at hænge sammen og blive forankret. Hvis bevægelse primært afhænger af enkelte ildsjæle eller midlertidige indsatser, bliver det sårbart. Ambitionen må være, at det bliver en del af den måde, skolen arbejder på, siger Jacob Have Nielsen.

Idrætsfaget står fortsat relativt stærkt
Active Healthy Kids vurderer også en række forhold omkring idrætsfaget og skolernes fysiske rammer.

Næsten alle folkeskoler – 99 procent – gennemfører det anbefalede timetal i idræt. Til gengæld har kun 61 procent af skolerne en høj kompetencedækning med idrætsuddannede lærere.

De fysiske rammer vurderes generelt positivt. 86 procent af idrætslærerne mener, at de indendørs faciliteter i høj eller nogen grad understøtter undervisningens mål, mens det samme gælder 76 procent for de udendørs faciliteter.

Samlet får skoleområdet karakteren B i Active Healthy Kids 2026. Det er et mindre fald fra B+ i 2022. Tidligere fik området B i 2017 og A- i 2019.

Tilbagegangen skyldes især ændringer i de strukturelle rammer omkring bevægelse. Kravet om gennemsnitligt 45 minutters bevægelse om dagen blev ophævet fra skoleåret 2025/26, og idræt er ikke længere prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen.

– B’et skal ikke læses som en dom over skolernes arbejde med bevægelse. På en række områder står skolerne faktisk stærkt. Men vurderingen viser også, at den nationale retning er blevet mindre tydelig, og dermed får de lokale prioriteringer endnu større betydning, siger Jacob Have Nielsen.

Bevægelse skal forankres i skolens hverdag
Netværket bag rapporten anbefaler blandt andet, at kommunal- og skolebestyrelser prioriterer kulturen omkring fysisk aktivitet, bevægelse og aktiv leg.

Samtidig peges der på behovet for fortsat at udvikle og forankre aktiv undervisning, så bevægelse bliver en naturlig del af skolens didaktik og kultur.

For Jacob Have Nielsen er det netop her, den vigtigste opgave ligger:

– Vi har mange skoler, som allerede gør meget. Det næste skridt er at sikre, at bevægelse ikke bliver noget, der sker ved siden af skolens øvrige arbejde, men noget der tænkes ind i skoledagen på en måde, som kommer alle elever til gode.

Udfordringer for børn med funktionsnedsættelse
I 2026 vurderer Active Healthy Kids for første gang særskilt forholdene for børn og unge med kronisk sygdom eller funktionsnedsættelse.

Her får skoleområdet karakteren C mod B for børn og unge samlet set. Rapporten peger blandt andet på, at en del børn med funktionsnedsættelse oplever barrierer for at deltage i leg, bevægelse og idræt i skolen.

Det understreger ifølge rapporten behovet for, at arbejdet med en aktiv skoledag har blik for forskellige forudsætninger og sikrer deltagelsesmuligheder for alle elever.