Skoleidrætskommune

Hvordan går det med bevægelse i kommunen?

Så er de klar: Se de nye Skoleidrætskommuner

Nu kan Dansk Skoleidræt løfte sløret for, hvilke kommuner der har gjort sig fortjent til titlen “Skoleidrætskommune 2026”.

Det drejer sig denne gang om 15 kommuner fordelt over hele landet: Albertslund, Fanø, Frederiksberg, Herning, Horsens, Ikast-Brande, Kolding, Rødovre, Skive, Slagelse, Sorø, Struer, Svendborg, Tårnby og Viborg. Stort tillykke!

46 kommuner deltog i kortlægningen, der i 2026 afvikles for femte gang. Gennem årene har i alt 84 kommuner bidraget til indsigt i, hvordan idræt og bevægelse i skolen prioriteres lokalt.

Se det nye danmarkskort herunder.

Læs nyheden Se danmarkskortet

Skoleidrætskommuner 2026

Der går lige nogle sekunder, før landkortet bliver indlæst. Får du en fejlmeddelelse, så opdater siden.
Klik på dobbeltpilene øverst til venstre på kortet for at til- og fravælge tidligere år.

Skoleidrætskommuner

Sådan afgøres det

Kortlægningen indeholder spørgsmål inden for otte kategorier, og svarene er dels trukket fra objektive data, som Dansk Skoleidræt har hentet fra centrale registre, og dels fra mere subjektive data som kommunerne kun selv har indsigt i, og som de dokumenterer i undersøgelsen.

På baggrund af de samlede besvarelser er kommunerne vurderet ud fra en række kriterier og vægtninger – og indplaceret på et danmarkskort med én af tre grønne nuancer, hvor den mørkegrønne udløser titlen ”Skoleidrætskommune”.

Se baggrundsdata for Skoleidrætskommuner 2026

SIK22 SIK23 SIK24 SIK25

FAQ

Hvad er Skoleidrætskommuner, og hvad skal det være godt for? Tjek FAQ’en her.

Hvad er Skoleidrætskommuner?

Skoleidrætskommuner er et initiativ fra Dansk Skoleidræt, som kortlægger landets kommuners indsatser inden for idræt og bevægelse i skolen. Formålet er at kaste lys over, hvordan kommunerne tilgår opgaven med at skabe en varieret skoledag for alle elever i skolen, hvor idræt og bevægelse er et centralt element for elevernes læring og trivsel.

Hvad får kommunen ud af at deltage?

Kortlægningen giver den enkelte kommune vigtig viden til at kunne hæve barren, så man får opbygget et fælles sprog, skabt en fælles retning og arbejdet sig hen mod en bæredygtig kultur for idræt og bevægelse i skolen. Det er et bidrage til at få kæden til at hænge sammen – lige fra politikere, der træffer beslutningerne og tager et samfundsansvar, ud til eleverne, som på egen krop mærker, at området bringes højere op på dagsordenen i den enkelte kommune.

De højest placerede kommuner i kortlægningen kan bryste sig af titlen ”Skoleidrætskommune 2026” og får en virtuel badge herpå, som kan bruges i kommunens kommunikation, ligesom de også modtager et fysisk diplom på titlen.

På den måde kan kommunen synliggøre, at man prioriterer en varieret skoledag, hvor idræt og bevægelse er et centralt element for elevernes læring og trivsel.

Hvordan deltager min kommune?

Jeres kommune deltager ved at udfylde det spørgeskema, som hvert år i januar udsendes til borgmester, udvalgsformand på skoleområdet samt skolechefer i alle landets kommuner.

Hvilke spørgsmål skal der svares på i kortlægningen?

Spørgsmål i kortlægningen af Skoleidrætskommuner 2026:

Tema: Kommunal idræts- og bevægelsespolitik

Har kommunen en idræts- og bevægelsespolitik?
I hvilken grad indeholder politikken skoleidrætsfaglige perspektiver som understøtter fagligheden i idrætsfaget?
I hvilken grad indeholder politikken bevægelsesfaglige perspektiver som understøtter bevægelse i en varieret skoledag?
Indsæt et link til kommunens idræts- og bevægelsespolitik

Tema: Kvalitet i idrætsfaget

Hvor stor en andel af kommunens skoler har formuleret en strategi som sikrer en fagligt sammenhængende og varieret idrætsundervisning gennem alle klassetrin, fx gennem udarbejdelse af en ”rød tråd for idrætsundervisningen”?

Tema: Skoleidræts- og bevægelsesnetværk

Hvor stor en andel af kommunens skoler deltager i et kommunalt netværk som mødes min. 2 gange årligt med formål om gensidig faglig inspiration og koordinering af skoleidrætsaktiviteter?
Hvor stor en andel af kommunens skoler deltager i et kommunalt netværk som mødes min. 2 gange årligt med formål om gensidig sparring og erfaringsudveksling omkring bevægelse i skoledagen?

Tema: Lokalt idrætsfagudvalg på skolen

Hvor stor en andel af kommunens skoler har et idrætsfagudvalg på den enkelte skole som arbejder med at sikre de faglige mål og udvikle idrætsfaget? (Herunder koordinering med et evt. kommunalt skoleidrætsnetværk)?

Tema: Ressourcepersoner

Hvor stor en andel af kommunens skoler har ressourcepersoner omkring bevægelse i skolen (udover idrætsfaget) i form af fx bevægelsesvejledere eller bevægelseskoordinatorer?

Tema: Motoriske færdigheder

Hvor stor en andel af kommunens skoler har strukturer som sikrer fokus på motoriske færdigheder hos alle elever i indskolingen? (fx motorisk screening, evaluering af elevernes motoriske færdigheder, motorik som en fast del af idrætsundervisningen etc.)
Hvor stor en andel af kommunens skoler har strukturer som sikrer en indsats for elever (i 0.-10. kl.) med motoriskeudfordringer? (fx handleplaner for motorisk udvikling, tilbud om særligt tilrettelagte aktiviteter etc.)

Tema: Kompetenceløft

Afsætter kommunen årligt ressourcer til kompetenceløft omkring idrætsfaget? (fx kommunalt arrangerede kurser, øremærkede økonomiske ressourcer til efter- og videreuddannelse etc.)
Afsætter kommunen årligt ressourcer til kompetenceløft omkring bevægelse i skoledagen? (fx kommunalt arrangerede kurser, øremærkede økonomiske ressourcer til efter- og videreuddannelse etc.)

Tema: Anvendelse af eksterne tilbud til understøttelse af bevægelse og idrætsfaget

Hvor stor en andel af kommunens skoler anvender indsatser fra eksterne udbydere til understøttelse af bevægelse i skolen? (fx Legepatrulje, Alle Børn Cykler, Skoleglæde.nu etc.)
Hvor stor en andel af kommunens skoler indsatser fra eksterne udbydere til understøttelse af idrætsfaget?
(fx Skole OL, DanskSkoleidræts udbud af aktiviteter, foreningstilbud og Den Åbne Skole etc.)

Hvornår kan man se, kommunens placering på danmarkskortet?

Resultatet af kortlægningen offentliggøres i april.

Hvad kan vi som kommune gøre for at fremme bevægelse i skoledagen?

Som kommunalpolitiker eller kommunal konsulent er du med til at forme hverdagen for tusindvis af børn og unge. Skolen er den eneste arena, der når alle børn – uanset baggrund. Når bevægelse integreres i skoledagen, styrker det elevernes læring, trivsel og sundhed. Tjek vores side til kommuner ud for at få mere inspiration.

Bliv klogere på initiativet

Hvad er skoleidrætskommuner?

En række kommuner har tidligere på året svaret på et spørgeskema om, hvordan prioriterer indsatser inden for idræt og bevægelse i skolen. Det giver dem mulighed for at opnå viden på området og anledning til drøftelser i kommunen om, hvordan emnet kan komme højere op på dagsordenen.

Det fortæller formand for Dansk Skoleidræts Kreds- og kommuneudvalg, Camilla Daugaard, i denne video, hvor også Frederiksberg Kommunes borgmester fortæller, at det er et skulderklap at blive kåret til skoleidrætskommune.

Et strategisk valg

Vigtigt for Vejen at blive Skoleidrætskommune

Det er en bevidst politisk strategi for Vejen Kommune at være aktiv inden for idræt og bevægelse, og derfor betyder det meget at være kåret til Skoleidrætskommune.

Det fortæller kommunens forhenværende borgmester Frank Schmidt-Hansen i denne video, som blev optaget i forbindelse med Vejen Kommunes kåring som Skoleidrætskommune 2024.