Forskeren: Brug kroppen, og lær mere
Beskrivelse
Mere viden - se flere temaer i Idræt i Skolen
-
Børn lærer med kroppen
Bliver elever dygtigere, når de bevæger sig? Og skal det være i undervisningen, eller skal de bare være generelt fysisk aktive for at bevægelse har en effekt? Vi sætter fokus på bevægelse og læring og får her perspektiv fra både forskeren og praktikeren.
-
Idrætsfaget nu - fremgang eller forvirring?
Med prøven, skolereformen og det stigende fokus på sundhed og bevægelse har idrætsfaget gennemgået store forandringer der senere år.
-
Skab kultur for bevægelse
Ofte er det enkelte ildsjæle, der driver bevægelsesaktiviteter på skolerne, og det gør indsatsen skrøbelig. Vi stiller skarpt på, hvordan bevægelse i højere grad kan blive alles ansvar.
Forskeren:
Brug kroppen, og lær mere
Bevægelse gavner elevernes evne til at forstå og huske stoffet, viser studier. Bl.a. har forskeren Mona Have Nielsen påvist, at elever, der er fysisk aktive og bevæger sig i timerne, klarer sig langt bedre i matematik end deres stillesiddende kammerater. Men forklaringen på de positive effekter er langt fra enkel.
Når man skal forklare, hvordan fysisk aktivitet kan påvirke vores hjerne, bruger Mona Have Nielsen billedet af et metrosystem, hvor passagererne er informationer, der transporterer sig rundt i togvognene. Vognene kører langsomt eller hurtigt, metronettet kan udbygges med flere skinner, broer og stationer og kan dermed danne nye forbindelser - og flere passagerer/informationer kan transporteres rundt.
- Læring handler om at skabe nye veje via vores neuroner i hjernen, så impulser af elektricitet kan passere rundt. Impulserne skal hoppe henover en række synapser - en slags kløft. Første gang, vi krydser kløften, kræver det en stor indsats, men allerede næste gang går rejsen lettere, og til sidst behøver vi slet ikke at tage tilløb, men kan fx læse et ord eller slå en salto, lige når vi vil.
Hukommelsessporet består af varige celleforandringer, som skaber langtidshukommelsen. Jo mere krop og sanser er i spil, jo større er chancen for et stærkere spor over kløften, og dermed at vi husker stoffet, fortæller Mona Have Nielsen.
Infografik:
Det sker der i hjernen
Matematiklæreren:
Eleverne husker bedre, når de bruger kroppen
Det gælder om at genbruge aktiviteter på tværs af fag og områder, lytte til eleverne og turde fejle, når man skal lykkes med bevægelse i den boglige undervisning, mener matematiklærer Line Hovgaard. Hun oplever, gevinsterne ved en aktiv undervisningsformer åbenlyse. Ikke bare i forhold til læring, men også klassens trivsel og evne til at samarbejde.
- Form et stort nul med armene...
- Så et høøøjt éttal.
Lærer Line Hovgaard viser med hele kroppen 1.A, hvor højt et éttal kan blive, når det står på tæer og strækker armene op.
Det er fredag morgen på Giersings Realskole i Odense, og ligesom i sine andre matematiktimer bruger Line ikke kun whiteboard og bøger, når eleverne skal lære tal og regnemåder at kende.
Idag tegner de tal med fingeren på hinandens rygge og former dem med deres krop.
Og hvorfor nu det?
Dokumentation:
Faktaark
Få et overblik over rækken af positive effekter, som fysisk aktivitet kan have på den kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling.
Inspiration:
4 bevægelsesformer, der styrker dine elevers læring
Koordinationsøvelser - hvorfor virker det?
Når man laver krydsbevægelser (koordinering af højre og venstre side af kroppen) stimuleres hjernebjælken, så den kan overføre information hurtigere fra den ene halvdel til den anden, hvilket fx er grundlæggende for skrive- og læsefærdigheder.
Inspiration til bevægelse i de boglige fag
Brug Dansk Skoleidræts projekt Sæt Skolen i Bevægelse til at få kroppen mere med i undervisningen. Her kan læring let kombineres med leg og bevægelse, og du får masser af inspiration med fokus på Fælles Mål og meningsfuld bevægelse.
