Forside/Idrætsfaget/Prøven i idræt

prøven i idræt

Idéer, gode råd og viden om prøven i idræt

På denne side finder du

Prøveforløbet

Få styr på alt fra gruppedannelse, temaer, indholdsområder, afholdelse af prøven og meget mere.

Materiale til vejledningsfasen

Find materiale til brug i vejledningsfasen frem mod prøven i idræt. Lærer- og elevmateriale er udarbejdet, så det hænger sammen og supplerer hinanden.

Forslag til pensum

I vores omfattende samling af tematekster kan du finde inspiration til elevtekster, som du kan bruge i idrætsundervisningen og i forbindelse med prøven i idræt for 9. klasse.

Gode råd om prøven

Vi har samlet 10 gode råd om prøven, du ikke vil gå glip af.

Elevernes side

En idrætsprøve i 9. klasse kan godt virke lidt kompliceret, så det er vigtigt, at I sætter jer godt ind, hvad I skal.

Vurderingsark til prøven

Vi har lavet et vurderingsark, du som idrætslærer kan bruge ved prøven.

hjælp til prøven i idræt

Her er hjælp at hente til prøven i idræt

Skal dine elever op til prøven i idræt, eller idrætseksamen som mange kalder den, så er der hjælp at hente her. Vi holder både lærer og elever i hånden helt fra a til å.

Hos Dansk Skoleidræt har vi et meget kompetent idrætsfagligt team, som består af idrætslærere med mange års praksiserfaring i både ind-, mellem, og udskolingen. De suppleres af kollegaer der er cand. scient. i idræt. Det er en stor kvalitet, når vi udvikler materialer, kurser osv. De har samlet deres store viden om idræt og idrætsprøven, så du som lærer er klædt på til at føre din elever op til prøven.

Vi har en side til eleverne, hvor de kan finde vejledning, inspiration og arbejdsark, de kan bruge, når de skal forberede deres idrætsprøve i 9. klasse.

Som lærer kan du deltage i kurser, der hjælper dig med både vejledningsforløbet og den praktiske afvikling af selve prøven.

Ofte stillede spørgsmål til prøven i idræt

Du finder her 15 oftest stillede spørgsmål om idrætsprøven i 9. klasse.
Har du et spørgsmål, der ikke besvares her, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt Dansk Skoleidræts idrætsteam

Skal opvarmning være en del af prøven?

Opvarmning skal ligge i tiden inden prøven og ikke indgå i dispositionen eller i prøvetiden. Det gælder dog ikke, hvis eleverne har trukket “Fysisk træning” – her skal de vise et opvarmningsprogram som en del af deres praksisprogram. I andre tilfælde bør de enten i dispositionen eller mundtligt gøre opmærksom på, at de har varmet op inden selve prøven.

Hvordan skal teksterne fordeles?

Der opgives 15-20 normalsider ligeligt fordelt mellem tekster til de udvalgte temaer og idrætsfaglige teoritekster, der har været genstand for undervisning på 8. og 9. klassetrin.

Se vores forslag til pensumtekster.

Må censor og lærer kommunikere undervejs?

Kommunikation mellem censor og lærer før og undervejs i prøven kan virke forstyrrende og være med til at påvirke vurderingen. Derfor anbefales det, at lærer og censor først kommunikerer om vurderingen efter endt prøve.

Hvor meget bør eleverne tale undervejs i praksisprogrammet?

Eleverne kan vælge at være mundtlige undervejs i den praktiske del af prøven. Man skal dog være opmærksom på, at eleverne ikke lader den mundtlige del tage over i deres praksisprogram, så fordelingen af tid mellem praksis og teori stadig holder sig på 2:1. Det forventes, at prøven afsluttes med en teoretisk del (den reflekterende samtale), uanset hvor meget eleverne har talt undervejs.

Hvordan fordeles tiden mellem indholdsområderne?

Eleverne har ansvaret for, at tiden bliver ligeligt fordelt mellem de to indholdsområder.

Kan tiden sættes på pause under prøven?

Tiden kan ikke sættes på pause eller afbrydes midt i prøven. Heller ikke for transporttid fx fra en hal til boldbaner eller til et teorilokale. Det anbefales, at eleverne bruger denne tid konstruktivt, fx til at vise noget fysisk eller til at samtale om faglige emner.

Skal alle gruppemedlemmer være lige aktive på gulvet?

Det påhviler gruppen, at alle gruppemedlemmer deltager lige meget under udførelsen af de praktiske øvelser. Dette er ikke ensbetydende med, at de alle skal udføre præcis samme øvelser.

Må eleverne selv finde på et tema til afgangsprøven?

Ja. Idrætslæreren skal som minimum opgive 3 af de temaer, som eleverne har arbejdet med i løbet af året. Men det står eleverne frit for at vælge et andet tema – dog skal idrætslæreren godkende det ud fra en betragtning om, om det opfylder kompetencemålene. Hvis eleverne bruger et selvvalgt tema, skal der opgives ekstra tekst passende til temaet. Eleverne finder i samråd med læreren en til to tekster, som de erstatter for tilsvarende tematekster. Den samlede tekstopgivelse skal stadig være på 15-20 normalsider.

Kan elever fritages fra prøven?

Ifølge §33 kan ”elever med betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne med massive, sammensatte hjælpebehov, eller alvorlig kronisk sygdom, der medfører varig eller periodevis nedsat fysisk funktionsevne, for hvem deltagelse i den fysiske del af idrætsprøven vil være en umulighed, eller elever, som er i en livstruende tilstand” fritages fra at blive bedømt på de kropslige færdigheder i prøven i idræt.

Fritages eleven af andre årsager fra prøven, får eleven ikke mulighed for at trække et andet fag, og denne vil derfor kun skulle aflægge 6 obligatoriske prøver. Det kan bl.a. betyde, at eleven ikke opfylder kravene til at blive optaget på en ungdomsuddannelse, fordi det her kræves, at eleven har aflagt alle folkeskolens 9. kl. prøver.

Kan videoer indgå i bedømmelsen?

En videooptagelse, der er optaget i undervisningen, indgår ikke som en del af bedømmelsen på kropslige færdigheder, men kan indgå, hvis det er i forhold til en bevægelsesanalyse, som eleverne vil anvende for at understøtte deres idrætsfaglige viden. Det er udelukkende dét, eleverne viser på dagen, de bedømmes på.

Hvad skal eleverne vide før prøven?

Vi har lavet en tjekliste til eleverne, som de kan forholde sig til løbende. Du finder elevernes side her

Må der være flere eksaminatorer?

Har årgangen to idrætslærere, må de i princippet begge være med ved prøven. UVM anbefaler dog, at der vælges én eksaminator, ellers kan forholdet være skævt ift. censor, som skal argumentere mod to, og ikke mindst ift. eleverne, som kan være nervøse nok i forvejen. Alternativt kan eksaminatorerne være ansvarlige for hver deres grupper, som de så eksaminerer.

Hvordan er fordeling af tiden ved prøven?

2/3 skal gå til den praktiske del og 1/3 til den mundtlige. Et opmærksomhedspunkt er, at den samlede prøvetid også indeholder tid til votering og karaktergivning. Det tager ofte længere tid end forventet, da der er mange ting, der skal overvejes og vurderes. Karaktergivningen kan ligeledes tage lang tid, da eleverne vil have brug for at høre argumenter. Desuden kan de kræve at få karakteren hver for sig, hvilket yderligere kan koste tid. Sørg for at sætte nok tid af til votering eller indlæg længere pauser imellem grupperne.

Hvem har ansvaret for sikkerheden ved prøven?

Det har skolelederen i sidste ende. Men UVM understreger, at det også er lærerens ansvar, at det, eleverne viser til prøven, er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Lærer eller censor må gerne hjælpe til fx ved modtagning i springgymnastik, men det anbefales at få en anden kompetent person til det, da det kan være svært at vurdere udførslen af øvelserne, hvis man selv er involveret.

Er det en god idé, at eleverne laver en playliste, så musikken styrer deres praksisprogram?

Mange grupper vælger denne form, men ulempen er, at det bliver svært at være fleksibel, hvis en elev laver en fejl, eller hvis eksaminator eller censor vil se noget igen eller have uddybet noget. Som udgangspunkt bør eleverne kun bruge musik, hvis det understøtter den aktivitet, de udfører.

Bliv endnu klogere

Idrætstime, hvor eleverne laver styrketræningsøvelser og øver at gå til eksamen i idræt.

Læringskonsulenten har ordet

Lærere bedømmer elever til idrætsprøve i 9. klasse

Når krop og viden går hånd i hånd

Mangler du vejledning og viden om prøven?
Så tag på kursus

Søgning