Forside/Aktivitetsdatabase/Frugt og grønt hele året 

Frugt og grønt hele året 

Aktivitetsinformation

Klassetrin

6. – 7.8. – 9.

Bevægelse i fag

Madkundskab

Tid

10 – 20 min.20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Frugt og grønt hele året 

Formålet er, at eleverne får kendskab til forskellige frugter og grøntsager og hvilke årstider, de primært kan anvendes i madlavning 

  1. Alle frugter og grøntsager fra arbejdsarket klippes ud og placeres med bagsiden opad på et bord midt i lokalet. Hjørner i klassen er svarkategorierne til opgaven, så ét hjørne er forår, ét andet sommer, så efterår og vinter.  
  2. Eleverne inddeles i små grupper. På skift løber en elev fra hver gruppe op og trækker et kort (eller vælger en rigtig grøntsag), løber tilbage til gruppen, og gruppen bliver enige om, i hvilket hjørne kortet skal placeres. Gruppen skal kunne argumentere for deres valg. 
  3. Derefter løber en ny elev fra gruppen op og trækker et nyt kort, og sådan fortsætter øvelsen, til der ikke er flere kort.
  4. Når alle kortene er placeret, gennemgås de og grupperne argumenterer i plenum for deres valg.

Materialer 

Variation og deltagelsesmuligheder 

  • Arbejdsarket kan erstattes af rigtige frugter og grøntsager. 
  • Hver gruppe får et blankt stykke papir, hvor de noterer, hvilken frugt/grøntsag de har trukket, og hvor den er placeret. De kan så få point efter, hvor mange de har placeret korrekt. 
  • Når øvelsen er færdig, kan eleverne tage udgangspunkt i en af årstiderne, og så skal de bruge mindst 2-4 af de givne frugter/grøntsager til en ret. De kan eventuelt selv lave indkøbsliste og så lave retten i en anden lektion. 
  • Hver gruppe kan også få alle 40 kort og skal så i fællesskab placere dem alle så godt som muligt. 
  • Hver gruppe udvælger de tre grøntsager, de kender mindst til og skal nu undersøge grøntsagerne/frugterne og kort fortælle om dem. 
  • Grøntsager og frugter, som meget få kender, kan tages med næste gang, så eleverne kan føle, smage og opleve den/dem.

Søgning