Andet udkast til fagplanen i idræt: Få overblik over ændringerne

Der er en ny fagplan for idræt på vej. Andet udkast blev offentliggjort lige før sommerferien. Fagplanen er altså ikke vedtaget endnu, og indholdet kan fortsat blive ændret. Her får du et overblik over, hvordan udkastet adskiller sig fra de Fælles Mål, som idrætslærerne arbejder med i dag.

Andet udkast ændrer ikke kun på fagets indhold. Det foreslår også en ny struktur og en anden måde at beskrive sammenhængen i faget på. Et nyt element er afsnittet Fagets karakter. Her beskrives essensen af idrætsfaget og den rolle, som krop, bevægelse, fællesskab og forskellige idrætskulturer spiller. Afsnittet supplerer fagets formål og skal gøre det tydeligere, hvad der grundlæggende kendetegner idræt som skolefag.

Men den mest synlige ændring finder vi i organiseringen af fagets indhold.

I den nuværende læreplan er idrætsfaget bygget op omkring tre kompetenceområder:

• Alsidig idrætsudøvelse
• Idrætskultur og relationer
• Krop, træning og trivsel

De tre kompetenceområder indgår ikke i andet udkast. Her foreslås fagets kernestof i stedet samlet i fem indholdsområder, som går igen på alle tre trinforløb:

• Boldbasis og boldspil
• Dans og udtryk
• Idrættens mangfoldighed
• Krop og træning
• Redskabsaktiviteter

Alle fem områder går igen på de tre trinforløb fra 1. til 9. klasse. Det giver en mere ensartet opbygning gennem elevernes skolegang.

Men hvordan skal områderne hænge sammen? Her introducerer udkastet endnu et nyt begreb.

I andet udkast beskrives seks nøgleidéer, som skal skabe sammenhæng og give forskellige perspektiver på undervisningen:

• Kamp og præstation
• Samarbejde og fællesskab
• Kropslig øvelse og mestring
• Leg og eksperimenteren
• Sundhed og kropsbevidsthed
• Kreative og æstetiske udtryk

Nøgleidéerne er ikke selvstændige områder, som læreren skal gennemføre ét ad gangen. De skal bruges på tværs af indholdsområderne. En undervisning i boldspil kan eksempelvis have fokus på både kamp og præstation, samarbejde og fællesskab samt kropslig øvelse og mestring. Derfor skal nøgleidéerne ses som forskellige faglige perspektiver, der kan være med til at give undervisningen retning og dybde.

Når man sammenligner Fælles Mål med andet udkast, vil man opdage, at flere kendte områder er væk som selvstændige overskrifter.

Det gælder blandt andet:

• Kropsbasis
• Løb, spring og kast
• Vandaktiviteter
• Natur og udeliv
• Samarbejde og ansvar
• Normer og værdier
• Ordkendskab
• Idrætten i samfundet
• Sprog og skriftsprog
• Krop og trivsel
• Fysisk aktivitet
• Sundhed og trivsel
• Fysisk træning
• Krop og identitet

Men det betyder ikke nødvendigvis, at alt indholdet er fjernet fra faget. Meget af det er samlet, omformuleret eller placeret under de fem nye indholdsområder og de seks nøgleidéer. Eksempelvis rummer Krop og træning flere af de elementer, som i dag ligger under kompetenceområdet Krop, træning og trivsel. Samarbejde, fællesskab og sundhed er fortsat en del af faget, men optræder nu også som nøgleidéer på tværs af indholdsområderne.

Andre steder er forandringen større. Løb, spring og kast nævnes ikke længere som et selvstændigt område. Aktiviteterne vil fortsat kunne indgå i undervisningen, men skal tænkes ind i den nye struktur og kobles til fagplanens øvrige indhold og mål.

Det er netop i disse forskydninger, at udkastet bliver interessant for dig som idrætslærer.

En ny struktur på papiret kan virke abstrakt. Derfor anbefaler vi, at du holder udkastet op mod den undervisning, du allerede gennemfører.

Begynd for eksempel med din årsplan. Hvor passer dine nuværende forløb ind i de fem foreslåede indholdsområder? Er der indhold, du vil skulle prioritere mere, mindre eller på en anden måde, hvis fagplanen bliver vedtaget i sin nuværende form?

Du kan også være særligt opmærksom på disse ændringer:

I Fælles Mål er vandaktiviteter placeret på 3. til 5. klassetrin. I andet udkast møder eleverne allerede vand på trinforløbet for 1. til 3. klasse som en del af Idrættens mangfoldighed.

Det rejser spørgsmål om faciliteter, organisering, sikkerhed og kompetencer. Hvordan vil jeres skole kunne arbejde med vandaktiviteter i indskolingen?

I udkastet foreslås det, at eleverne på mellemtrinnet skal arbejde med teknikker til at kæmpe med og mod hinanden. De skal blandt andet lære om kropskontakt, grænser, modstand, sikkerhed og respekt.

Har du og dine kolleger kompetencer til at undervise i området? Eller vil det kræve ny viden og inspiration?

Parkour indgår sammen med redskabsgymnastik i Redskabsaktiviteter på alle tre trinforløb.

Derfor er det relevant at undersøge, hvordan parkour passer ind i jeres nuværende undervisning, faciliteter og faglige kompetencer.

Skolens nærmiljø spiller en rolle på alle tre trinforløb. I udskolingen nævnes også byrum, natur og specialiserede anlæg som mulige arenaer for undervisningen.

Hvilke muligheder har I i nærheden af skolen? Og er der praktiske eller sikkerhedsmæssige forhold, som kan gøre intentionerne vanskelige at gennemføre?

Andet udkast giver et konkret billede af, hvilken retning idrætsfaget kan bevæge sig i. Men det er ikke den færdige fagplan.

Derfor er der stadig mulighed for at påvirke resultatet.

Læs udkastet med din egen undervisning for øje. Overvej, hvad der fungerer, hvad der er uklart, og hvad der kan blive svært at gennemføre i skolens hverdag. Jo mere konkrete idrætslærernes input er, desto bedre kan de bidrage til den videre udvikling af fagplanen.

Alle interesserede kan give input gennem Undervisningsministeriets åbne bidragsrunde frem til den 15. september 2026.

• Forslag til årsplaner for idræt
• Sikkerhed ved svømning
• Didaktiske materiale til redskabsaktiviteter og parkour
• Forløb og aktiviteter