Ny rapport: Idrætsfaget står stærkt – men bliver det for smalt?

Der er masser af aktivitet i idrætstimerne. Men den nye Status på Idrætsfaget 2026 rejser samtidig et centralt spørgsmål: Står det tydeligt nok, hvad eleverne skal lære gennem det, de laver?

Rapporten fra UC SYD følger udviklingen i idrætsfaget gennem mere end 20 år og inddrager denne gang både idrætsundervisernes og elevernes perspektiver. Den tegner et billede af et fag med høje ambitioner for bevægelse, fællesskab og kropslige kompetencer – men også en undervisning, der på flere områder bliver mere aktivitetsstyret og indholdsmæssigt snæver.

Idrætsunderviserne har tydelige ambitioner for faget. Omkring otte ud af ti vurderer, at udvikling af kropslige færdigheder, alsidige idrætslige oplevelser og deltagelse i forpligtende fællesskaber i høj grad er vigtige formål. Samtidig viser rapporten et gennemgående gab mellem de formål, underviserne tillægger stor betydning, og det de oplever bliver realiseret i praksis.

Det hæfter Malene Vissing Tønder, formand for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg, sig ved.

– Rapporten bekræfter, at idrætslærerne har høje ambitioner for fagets kropslige og sociale dimensioner. Fællesskab, kropslige færdigheder og lysten til at være fysisk aktiv tillægges stor betydning. Det er en stærk platform, men rapporten viser også, at der er afstand mellem nogle af ambitionerne og den undervisning, eleverne møder i praksis, siger Malene Vissing Tønder.

Alsidigheden er under pres
Et af rapportens tydeligste opmærksomhedspunkter handler om, hvad der styrer idrætsundervisningen – og hvad eleverne møder i timerne.

Aktiviteter er i dag langt oftere udgangspunkt for årsplanen end Fælles Mål. 62 procent af underviserne angiver, at aktiviteter i høj grad danner udgangspunkt for årsplanen, mens det gælder 21 procent for Fælles Mål. Siden 2022 er anvendelsen af Fælles Mål som udgangspunkt faldet, mens særligt aktiviteter fylder mere. Samtidig er andelen, der i høj grad arbejder med færdighedsmål, faldet fra 51 procent i 2018 til 36 procent i 2026. For vidensmål er faldet fra 29 til 14 procent.

Udviklingen skal ses i lyset af, at skolens styringsgrundlag er under forandring, og at færdigheds- og vidensmål er blevet vejledende frem for bindende. Men sammen med udviklingen i idrætstimernes indhold rejser den et vigtigt spørgsmål om balancen mellem, hvad eleverne skal lave, og hvad de skal lære gennem det, de laver.

Samarbejde og ansvar, boldspil samt fysisk aktivitet og træning er blandt de områder, der oftest indgår i undervisningen, og de ligger stabilt eller er steget svagt siden 2018. Til gengæld er blandt andet kropsbasis, løb, spring og kast, redskabsaktiviteter samt dans og udtryk gået tilbage. Samtidig fylder områder som ordkendskab, sprog og skriftsprog samt idrætten i samfundet relativt lidt. Rapporten peger samlet på, at de kendte aktivitetsformer står centralt, mens bredden i fagets øvrige indhold er mere udfordret.

– Idræt skal være et fag, hvor man er aktiv. Det er en helt afgørende del af fagets særkende. Men aktiviteterne er ikke et mål i sig selv. De er rammen om elevernes læring, alsidige udvikling og dannelse. Derfor skal vi passe på, at faget ikke bliver så styret af løsrevne aktiviteter, at variationen og den faglige intention træder i baggrunden, siger Malene Vissing Tønder.

Eleverne oplever et fag, hvor man først og fremmest gør noget
Elevernes egne fortællinger understøtter tendensen. De oplever først og fremmest idræt som et fag, hvor man bevæger sig, spiller og leger – og som et afbræk fra den boglige undervisning. Samtidig beskriver de faget som en vigtig social arena, hvor de samarbejder og møder hinanden på tværs. Nogle fortæller også, at idræt giver bedre humør og ro i hovedet.

Til gengæld har eleverne vanskeligere ved at sætte ord på, hvad de lærer. Rapporten beskriver en spænding mellem ”at lave” og ”at lære”, hvor faglige, sociale og dannelsesmæssige læreprocesser finder sted, men ofte forbliver implicitte for eleverne.

Det samme billede viser sig i aktiviteterne. Eleverne på mellemtrinnet oplever boldspil som det dominerende indhold. Mange ønsker selv boldspil, men holdningerne er markant delte – nogle fremhæver fællesskabet og glæden ved det, mens andre tager stærkt afstand. Flere efterspørger samtidig mere redskabsaktivitet, mens dans, natur og udeliv samt vandaktiviteter opleves som mindre fremtrædende.

– Et alsidigt fag giver flere elever mulighed for at opleve, at de kan noget, lykkes med noget og finde en form for bevægelse, der giver mening for dem. Samtidig skal vi blive bedre til at gøre læringen tydelig for eleverne. De skal ikke bare gå fra idræt med oplevelsen af, at de har været aktive, men også med en forståelse af, hvad de har lært og udviklet undervejs, siger Malene Vissing Tønder.

Resultaterne bør ifølge Dansk Skoleidræt være et opmærksomhedspunkt, når fagets nye rammer og fagplan skal omsættes til undervisning på skolerne.

Elevernes medbestemmelse fylder mindre
Udviklingen fra 2011 til 2026 peger samtidig på, at elevinddragelsen samlet set er blevet mindre. Seks ud af ti idrætsundervisere vurderer, at eleverne kun i ringe grad eller slet ikke har indflydelse på arbejdsformer og metoder, og fire ud af ti vurderer, at eleverne i ringe grad eller slet ikke deltager i valget af indhold. 9 procent af idrætsunderviserne vurderer, at eleverne i høj grad inddrages i valget af undervisningens indhold. Når det gælder arbejdsformer og metoder, er tallet 3 procent.

Eleverne beskriver selv læreren som den centrale beslutningstager. Deres indflydelse består ofte i at vælge mellem på forhånd udpegede aktiviteter eller stemme om forskellige muligheder. Når elevernes egne forslag faktisk bliver omsat til undervisning, oplever de til gengæld større motivation og ejerskab.

– Det afgørende er ikke, at eleverne har størst mulig indflydelse, men at de oplever meningsfulde muligheder for at bidrage inden for en tydelig faglig ramme. God elevinddragelse handler om en balance mellem elevernes stemmer og lærerens professionelle ansvar. Når eleverne oplever at blive lyttet til og kan se deres forslag blive taget alvorligt, kan det styrke både motivation, deltagelse og ejerskab, siger Malene Vissing Tønder.

Tro på inklusion – men utilstrækkelige rammer
Undervisning af elever med særlige behov er blevet en almindelig del af idrætsundervisernes hverdag. Ni ud af ti har erfaring med elever med psykiske, sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder.

Det positive er, at 88 procent vurderer, at det i høj eller nogen grad er muligt at inkludere elever med særlige behov. Men 38 procent oplever samtidig, at der i ringe grad eller slet ikke er tilstrækkelige ressourcer. Fire ud af ti vurderer, at de mangler adgang til inspiration og materialer, som kan understøtte inklusionen. Rapporten tegner dermed et billede af undervisere, der grundlæggende tror på mulighederne, men som ikke altid har den nødvendige støtte.

– Det er meget positivt, at underviserne tror på, at inklusion kan lykkes. Men vilje og faglighed kan ikke stå alene. Der skal også være ressourcer, støtte og lettilgængelige materialer. Ellers kommer det i for høj grad til at afhænge af den enkelte lærers ekstra indsats, siger Malene Vissing Tønder.

Udskolingen kalder på særlig opmærksomhed
Flere af rapportens udfordringer samler sig omkring de ældste elever. Idrætsunderviserne i udskolingen vurderer generelt, at flere af fagets formål i mindre grad bliver opfyldt end på de yngre klassetrin. Det gælder blandt andet elevernes glæde ved faget, deres deltagelse i forpligtende fællesskaber og lysten til at dyrke idræt i fritiden.

Samtidig oplever underviserne et stigende fravær. Rapportens udviklingstal viser en tydelig stigning i det vurderede fravær i udskolingen fra 2011 til 2026, og efter en periode med mere lighed mellem kønnene ses igen en tendens til højere fravær blandt piger. Rapportens samlede billede viser desuden, at underviserne i udskolingen oplever mindre opbakning fra elever og forældre end på de lavere klassetrin.

– Der sker noget i overgangen til de ældste klassetrin, som vi skal være nysgerrige på. Idrætsfaget har rigtig meget at tilbyde unge mennesker, men rapporten viser, at det bliver sværere at fastholde nogle af fagets kvaliteter og få alle elever med. Det kalder på opmærksomhed på både undervisningens indhold, elevernes medbestemmelse og de rammer, de møder omkring faget, siger Malene Vissing Tønder.

Badning handler også om kropssyn og tryghed
Bad efter idræt er fortsat forbundet med betydelige udfordringer. Syv ud af ti undervisere oplever i høj eller nogen grad problemer med, at eleverne skal i bad. Udfordringerne er størst i udskolingen, hvor 51 procent af underviserne oplever dem i høj grad. Rapporten viser samtidig en mindre stigning i de oplevede problemer siden 2022.

Elevinterviewene er gennemført med elever på mellemtrinnet og kan derfor ikke forklare udfordringerne i udskolingen. De viser dog, hvad der kan være på spil i omklædningsrummet. For nogle er badet en naturlig rutine og et socialt fællesskab. For andre er det forbundet med blufærdighed, kropslig udsathed og bekymring for andres blik. Eleverne peger også på manglende privatliv, for lidt tid og plads samt brusere, der ikke fungerer ordentligt.

– Badet efter idræt handler ikke kun om hygiejne. Det er også et rum, hvor elevernes kropssyn, blufærdighed og tryghed bliver sat på spidsen. Når halvdelen af underviserne i udskolingen oplever store udfordringer, skal vi tage det alvorligt og tale med eleverne om, hvad der skal til, for at de føler sig trygge, siger Malene Vissing Tønder.

Problematikken er ikke ny. Dansk Skoleidræts undersøgelse Bevægelse i skoledagen 2019 viste en tydelig aldersforskel i elevernes badevaner: 65 procent af eleverne i indskolingen, 40 procent på mellemtrinnet og 14 procent i udskolingen blev vurderet til at gå i bad efter hver idrætstime. De to undersøgelser kan ikke sammenlignes direkte, men peger begge på, at udfordringerne bliver større med alderen.  

Dansk Skoleidræts tilgang er, at elevernes deltagelse i idrætsundervisningen kommer først. Badet må ikke blive den barriere, der holder elever ude af faget. Men i trygge rammer kan omklædning og bad også være et sted, hvor eleverne oplever den naturlige forskellighed mellem kroppe.

Derfor anbefaler Dansk Skoleidræt, at skolerne udvikler fælles principper for badning i dialog med elever, forældre, lærere og ledelse, så en tryg badekultur ikke bliver idrætslærerens ansvar alene.

Idrætsfaget skal også løftes af de voksne
Rapporten viser endelig, at idrætsfaget fortsat opleves som et fag med mindre opbakning end andre skolefag. Over halvdelen af underviserne vurderer, at forældrenes opbakning til idræt er lavere end til andre fag. Omkring tre ud af ti oplever mindre opbakning fra kommunen, skolebestyrelsen og skolens ledelse.

Samtidig er de faglige fællesskaber omkring idræt blevet mindre udbredte. I 2018 angav 82 procent af underviserne, at der fandtes en idrætsfaggruppe på skolen. I 2026 gælder det 70 procent.

For Dansk Skoleidræt understreger det, at udviklingen af idrætsfaget ikke alene kan være den enkelte undervisers ansvar. Der skal også være rum til fagligt samarbejde på skolen – og fortsat arbejdes for at synliggøre idræt som et lærings- og dannelsesfag, ikke blot et afbræk fra den øvrige undervisning.

– Rapporten er både en anerkendelse og en opgaveliste. Vi skal holde fast i fagets stærke kropslige og sociale kerne, men samtidig styrke alsidigheden, gøre læringen tydeligere og skabe bedre muligheder for, at alle elever kan deltage. Og så skal vi være tydeligere over for forældre, ledelser og politikere om, hvad idrætsfaget bidrager med til elevernes læring, trivsel, dannelse og fysiske aktivitet, siger Malene Vissing Tønder.