- Ny SPIF-rapport viser behov for fortsat hjælp til idrætslærerne

Det er altid med stor interesse blandt landets idrætslærere, når en ny SPIF-rapport lander. Rapporten udkommer kun hvert fjerde år, så derfor imødeses denne temperaturmåling på idrætsfaget med spænding. Det er også tilfældet nu, hvor SPIF-22 er klar.

SPIF-22 er baseret på spørgeskemadata fra 594 idrætsundervisere (lærere eller pædagoger), samt data fra interviews med 21 idrætsundervisere. Den udgives af Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) i et tæt samarbejde mellem UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole, Syddansk Universitet og UC SYD.

Rapporten er delt op i 10 hovedemner og kommer således omkring en række elementer i idrætsfaget; over alt fra Fælles Mål og karaktergivning til idrætstimernes indhold og elevernes fravær.

Dansk Skoleidræt har haft lejlighed til at gennemse rapporten her på udgivelsesdagen og bemærker i den forbindelse forskellige aspekter, der springer i øjnene. 

- 26 % svarer, at de ikke sætter mål for klassen/årgangen som helhed i idrætsundervisningen. Det tal er alt for højt. Alle lærere skal sætte mål for deres undervisning. Det tyder desuden på, at Fælles Mål ikke er et værktøj, man anvender løbende, men primært i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner, hvor 52 % svarer at Fælles Mål ”i høj grad” anvendes, mens det tilsvarende tal hedder 16 % ifm. planlægningen af den daglige idrætsundervisning, siger Anebine Danielsen, der er en del af Dansk Skoleidræts idrætsfagsteam.

Didaktiske undringer
Formand for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg, Malene Tønder, bemærker ikke mindst tallene for de didaktiske forhold, som kunne tyde på, at en del idrætslærere stadig ser idræt som et aktivitetsfag mere end et læringsfag.

- 64 % anvender slet ikke/i ringe grad en tavle. Det er bemærkelsesværdigt, især når man tænker på, at der findes flere former for intelligenser, og at mange elever har gavn af at se ting skrevet op. Hvordan ville det ikke se ud, hvis det var et andet fag i skolen? 77 % anvender slet ikke/i ringe grad lærebøger. 66 % anvender slet ikke eller i ringe grad projekter/TV-skærm, siger Malene Tønder og supplerer:

- Måske handler det lavpraktisk om, at idrætsrummet ikke har en tavle eller mulighed for at vise noget fra en computer, og så er det jo svære vilkår, der i værste tilfælde ender med, at man adskiller teori og praksis i stedet for at gribe læringen der, hvor eleverne selv mærker den. Dansk Skoleidræt fraråder de rene teoretiske timer – vi anbefaler, at teori integreres i praksis – og der er der i hvert fald potentiale for forbedring, siger Malene Tønder.

Tallene viser også, at idrætslærerne er gode til at samarbejde om indkøb af materialer og redskaber, samt planlægning af forløb. I den sammenhæng er det positivt, at så mange (77 %) har en idrætsfaggruppe på skolen.

- Det tyder på, at idrætsfaggrupperne i mindre grad samarbejder om udvikling og diskussion af fagdidaktik. Det er helt klart et opmærksomhedspunkt fra Dansk Skoleidræts side, hvor vi kan gå ind og understøtte og vejlede gennem vores materialer og kurser. I bund og grund handler det jo om at skabe det bedst mulige idrætsfag. Faget har undergået en masse forandringer de sidste 10 år med indførelse af fx prøven, som rapporten også viser, at idrætslærerne overordnet set er glade for. Men der har siden været nogle bump på vejen med fx et udfordret idrætsfag under corona og tre år med prøveaflysninger. Derfor skal idrætstimerne måske lige op i fuld fart igen. Det skal de nok komme, for vi møder dagligt idrætslærerne, og de er en meget passioneret faggruppe, der brænder for faget, siger Anebine Danielsen.

Læs hele SPIF-22 rapporten her.

Glæd dig også til næste nummer af magasinet Idræt i Skolen, hvor vi går dybere ned i tallene.