Aktivitet
Blinke-cirkel
Blinke-cirkel
Alle elever stiller sig i en rundkreds og kigger på hinanden. De skal nu finde én anden, som de kan blinke til. Når den anden blinker tilbage, bytter de to elever plads, og på vejen mødes de i en hilsen – fx high-five, armkrog, albuer mod hinanden, fødder mod hinanden, numser mod hinanden osv.
Variation og deltagelsesmuligheder
- Hvis eleverne har meget svært ved at få øjenkontakt kan der være en bestemt plads som er blinke-pladsen. Her skal den der står på blinkepladsen blinke til en anden elev, de skal bytte plads, og den nye elev er nu på blinkepladsen. Når eleverne har haft blinkepladsen, skal de sætte sig ned, så alle kan nå at blive blinket til.
- Eleverne kan også give signal på andre måder end at blinke fx ved at lave en bevægelse, som den anden så også skal lave.
- Legen kan også blive til en konkurrence med en fanger i midten, som skal forsøge at tage de andres plads, når de bytter.