Forside/Aktivitetsdatabase/Dobbeltcirkler

Aktivitet

Dobbeltcirkler

Aktivitetsinformation

Klassetrin

0. – 1.2. – 3.4. – 5.6. – 7.8. – 9.

Bevægelse i fag

BevægelseskløverenOpsamlingBiologiDanskFysik/kemiGeografiHistorieKristendomskundskabMatematikMusikNatur/teknologiSamfundsfagSprogfag

Tid

10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Dobbeltcirkler

Eleverne fordeler sig i to cirkler, så de står parvis over for hinanden. Dvs. at eleverne i indercirklen kigger ud af cirklen, og eleverne i ydercirklen kigger ind i cirklen.

Diskussion og vurdering: Efter arbejdet med et fagligt stof stiller underviseren en opgave og tildeler tid. Eksempler på opgaver:

  • ”Diskutér på baggrund af hovedpersonens opvækst og familierelationer, hvorfor han handlede, som han gjorde, da han skulle […]. Bring dine egne holdninger, viden og erfaringer i spil i diskussionen” (efter at have læst et litterært værk i dansk).
  • ”Diskutér, om der er forskel i mænd og kvinders livsmuligheder” (emne om ligestilling i samfundsfag).
  • ”Diskutér, hvad det vil sige at være sund” (emne om det brede sundhedsbegreb i det tværfaglige tema sundhedsundervisning).
  • ”Diskutér og vurdér, om du helst ville være bonde eller håndværker i middelalderen” (emne om livsvilkår gennem tiden i historie).
  • ”Diskutér og vurdér, hvad det vil betyde for dig og dine omgivelser ikke at måtte spise kød” (emne om bæredygtighed i madkundskab).

Eleverne står over for hinanden to og to, og diskuterer i den tildelte tid. Når tiden er gået, takker partnerne for snakken, og ydercirklen rykker en person mod højre. Underviseren stiller det samme spørgsmål eller et nyt, og eleverne diskuterer med deres nye partnere.

Materialer

  • Spørgsmål eller diskussionspunkter

Inspiration

Denne aktivitet er en del af Bevægelseskløveren

Bevægelseskløveren er en simpel didaktisk model, der hjælper dig med at finde bevægelsesaktiviteter til den faglige undervisning, der understøtter dit formål. Bevægelseskløveren er inddelt i følgende tre kategorier:

Opstart

Bevægelsesaktiviteter, som tager udgangspunkt i elevenes erfaringsverden, sætter alt i spil og skaber plads til kreativitet og opfindsomhed.

Fordybelse

Bevægelsesaktiviteter, som kropsliggør det faglige stof og får eleverne til at anvende både ny og eksisterende viden i forskellige sammenhænge.

Opsamling

Bevægelsesaktiviteter med fokus på elevernes perspektiv, deres læring og feedback.

Kurv (0)

Din kurv er tom

Subtotal
0 kr.

Søgning