Aktivitet
Elektrisk kredsløb
Elektrisk løb
Start med at afgrænse og evt. afmærke et område, fx en lille fodboldbane. Eleverne skal dernæst inddeles i hold med 8-10 på hvert hold.
Eleverne skal præsenteres for materialerne: den grønne trøje skal være fatning, den orange skal være batteri og den gule skal være afbryder. De to reb er ledninger. Lommelygten er en pære.
Snak om hvad, der skal til, for at et elektrisk kredsløb fungerer.
Eleverne skal nu holdvis finde på en leg, hvor materialerne skal indgå, og som viser, hvordan et elektrisk kredsløb fungerer.
Afslutningsvis kan man prøve hinandens lege.
Materialer
- Tre overtrækstrøjer i forskellige farver pr. gruppe
- To reb pr. gruppe
- En lommelygte pr. gruppe