Flyvebold (Bold)

Flyvebold
Formålet er, at eleverne får pulsen op gennem et boldspil.
Til flyvebold anvendes et afgrænset område med x antal baner alt efter antal hold og holdenes størrelse. I hver ende af banen placeres en blød madras, hvorpå der kan ‘landes’ efter, at bolden er grebet. Eleverne inddeles i hold med 4 til 6 på hvert hold.
To hold spiller mod hinanden. Reglerne er ingen skridt, ingen dribling med bolden og ingen kropskontakt. Bolden skal afleveres til hver medspiller på holdet, før der må scores. Et hold scorer ved, at en medspiller kaster bolden til en medspiller, som griber bolden i luften og efterfølgende lander på madrassen med bolden i hænderne. Efter scoring går bolden over til modsatte hold, som sætter den i gang fra baglinjen.
Der spilles til x antal scoringer.
Materialer
- Kegler
- Overtrækstrøjer
- Madrasser
- Forskellige typer af bolde.
Variationer
- Flere madrasser.
- Flere bolde – gerne forskellige i form, størrelse og funktion.
- Ændring af banens form og størrelse.
Dette boldspil er en del af projektet PULS