Forside/Aktivitetsdatabase/Formel 1 – forhindringsbaner (Outdoor)

Formel 1 – forhindringsbaner (Outdoor)

Aktivitetsinformation

Klassetrin

6. – 7.8. – 9.

Øvrig skoletid

BevægelsesbåndPULS 6.-9.

Tid

20 – 30 min.30+ min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Formel 1 – forhindringsbaner

Formålet er, at eleverne får pulsen op udendørs.

Her laves der en bane/en løbestrækning på udearealet af en passende størrelse. Det er en god ide at udnytte områdets muligheder, fx bakker, cykelskure, redskaber på skolens legeplads, sving på stier osv. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksomhed på mulige flaskehalse under løbet, hvor der eventuelt kan opsættes en stationær øvelse. Legen foregår alle mod alle.

Alle eleverne løber rundt på banen på samme tid og kan besøge forskellige
pitstops.

Forslag til bane:

  1. pitstop
    Skift af hjul som squats (5-10 gange). Eventuelt med ydre modstand som sten, træstykker m.v.
  2. pitstop
    Ud og ind af bilen, hvor der kravles igennem hulahopringe, under og over diverse bænke/borde m.v. (5 gange).
  3. pitstop
    Vandpause i planke eller krabbestilling (1/2 min).
  4. pitstop
    Brændstofpåfyldning ved at “trække hånd” med en makker. Det kræver en linje, som eleverne kan trække hinanden over. Eleverne tager håndledsfatning og skal trække hinanden over midterlinjen. Vinderen bliver i pitstop og tager en pause, mens “taberen” må ud at løbe igen.

Materialer

  • Kegler til markering af bane og pitstops
  • Materialer til pitstops (hulahopringe, træstykker, sten og tov til midterlinjer)

Denne leg er en del af projektet PULS

Søgning