Forside/Aktivitetsdatabase/Funfights (Kamp)

Funfights (Kamp)

Aktivitetsinformation

Klassetrin

6. – 7.8. – 9.

Øvrig skoletid

BevægelsesbåndPULS 6.-9.

Idrætsfaget

Opvarmning

Tid

1 – 10 min.10 – 20 min.20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Funfights

Formålet er, at eleverne gennem forskellige kamplege får pulsen op.

Her får du inspiration til forskellige små fights, hvor eleverne er inddelt parvis. Kampene sker fra den ene ende af området til den anden. Der byttes i enden.

Hest og rytter
Den ene elev stiller sig bagved den anden og holder fast om den forrestes hofte (eller med knyttede hænder foran maven). Bagerste elev skal nu forsøger at holde forreste elev tilbage, mens forreste elev kæmper for at komme fremad. Vær obs på, at hofterne ikke må slippes, da forreste elev så ender på snuden.

Trække vogn
Eleverne stiller sig over for hinanden og tager to-håndsfatning. Den ene elev trækker den anden ved at gå baglæns, mens den anden forsøger at holde makkeren tilbage.

Skubbe vogn
Den ene elev stiller sig bagved den anden med hænderne på den øverste del af ryggen. Bagerste elev skubber forreste elev fremad. Forreste elev gør modstand ved at læne sig lidt tilbage og gå lidt ned i knæ (kræver tillid).

De næste små fights foregår mere centreret i rummet fortsat parvis:

Klaske fluer
Eleverne holder parvis hinanden i højre hånd. Skiftevis skal eleverne
forsøge at klappe hinanden på baglåret med deres venstre hånd.

Klappe gulerødder
Eleverne ligger i høj planke og skal skiftevis forsøge at klappe hinandens hænder.

Vælte vaser
Eleverne sidder på deres numse over for hinanden. Nu skal eleverne vælte hinanden ved at puffe til fødderne.

Kyllingeskub
Eleverne står på et ben med foldede arme foran brystet. Hvem skubber først den anden ud af balance med skuldrene (kun skulderskub)?

De næste små fights kan laves både parvis og 3&3:

Pakke gave op
Den ene elev ligger på ryggen krummet sammen med let bøjede ben op til maven og armene strakt på hver side af knæene. Armene må ikke foldes rundt om benene. Den anden eller de andre elever skal pakke gaven op ved at strække benene ud og føre armene ud til siden.

Vende pandekager
Den ene elev ligger på maven med arme og ben ud til siden. Den eller de andre elever skal forsøge at vende ’pandekagen’ om på ryggen.

Sandwich
Begge elever ligger på maven. Den øverste elev placerer sig på tværs af den anden (over ryggen). Den nederst skal forsøge at komme fri ved at kravle ud.
Ved grupper med tre elever, er det den midterste, der placerer sig på tværs af de andre. Den midterste skal prøve at komme fri.

Variationer

Løbende byt af makker ved signalering af kropssprog fx eksperten/vinderen har armene over hovedet, mens talentet/taberen har armene langs siden. Eksperten udfordrer en ny ekspert og talentet udfordrer et nyt talent. På denne måde bliver kampene mere jævnbyrdige

Disse lege er en del af projektet PULS

Søgning