Forside/Aktivitetsdatabase/Gæt og grimasser i musikhistoriske perioder og genrer 

Gæt og grimasser i musikhistoriske perioder og genrer 

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Musik

Primær formål og fokus

Repetition og evaluering

Klassetrin

6. – 7. 8. – 9.

Tid

10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Gæt og grimasser i musikhistoriske perioder og genrer 

Formålet er, at eleverne kan beskrive og har viden om forskellige musikhistoriske perioder, kulturer og musikgenrer.  

Før denne aktivitet er det en fordel, at eleverne har arbejdet med kendetegn ved forskellige musikhistoriske perioder. Brug evt. aktiviteten ”Musikhistorie – hvad lytter vi til?”.  

Eleverne deles i hold á 4-6 elever, som dyster mod hinanden. Holdene stiller sig op i hver sin række. Foran hver række ligger en bunke kort (ca. 5 meter foran). En ad gangen løber en elev op til kortbunken og trækker et kort. Eleven skal ved at mime, få sit hold til at gætte, hvilken musikhistorisk periode, der står på kortet. Hvert kort indeholder et par hjælpeord til at vise tidsperioden. Hvis holdet gætter det, tager eleven kortet med tilbage til holdet. Hvis holdet ikke kan gætte det, melder den mimende elev ”pas”, lægger kortet tilbage i bunken og løber tilbage til holdet. Herefter løber næste elev i rækken op og mimer.  

Når alle kort er gættet, gælder det om samlet for holdet at placere kortene med musikhistoriske perioder i en tidslinje på gulvet.  

Materialer

  • Print et sæt med ordkort til hver gruppe.  

Variation

  • Legen kan også leges som et samlet hold uden konkurrenceelementet.  
  • I stedet for at mime, kan du give eleverne lov til at sige lyde, som hjælp til at få holdet til at gætte tidsperioden.   
  • I kan vælge at lade to elever være sammen om at mime, for at skabe mere tryghed.  

Søgning