Gamle lege: Den historiske udvikling i frikvarteret 

Formålet er, at eleverne får indsigt i samfundets udvikling ved at afprøve lege fra gamle dage. 

I gamle dage legede både børn og voksne. Det var en anden tid, hvor borgerne stadig var aktive, selvom der hverken fandtes idrætsklubber eller motionsløb. De gamle lege er måske meget forskellige fra de lege, der leges i dag, eller måske ikke. En leg kan godt være et billede på det samfund, den kommer fra og dermed bære præg af den tid, hvor den er opstået. Med legene kunne folk fordrive tiden på en underholdende måde, men legene kunne også bruges til fx at vælge, hvem der skulle bestemme gennem styrkeprøver. 

I skal nu prøve at lege en leg som stammer fra ”gamle dage”. Det kunne for eksempel være: 

• Tyren i det røde hav 
• Antonius 
• Fød en bjørn 
• Brydning 
• Tovtrækning 
• Smørklat 
• Stik med bold – ligesom smørklat, men hvor de to yderste skal spille sammen om at ramme den inderste. Den med bolden må ikke gå. 
• Tårnbold – spillerne danner en kreds, og en let trefod anbringes i centrum. En spiller vælges til vogter. Det gælder nu om for de øvrige at spille sammen, så de rammer trefoden. Lykkes det, byttes plads med vogteren. Har man en stor “Push-ball” eller “Medicin-bold”, kan den bruges som tårn. 
• So i hul  

Når du har stoppet legen, snak da med eleverne om: 

• Hvordan legene er forskellige fra dét, der leges i dag, fx i frikvarteret? 
• Hvad de vil karakterisere som ”nye” lege. Lad dem komme med eksempler og afprøv eventuelt en af disse lege også.  
• Hvad fortæller de lege, vi leger i dag, om det samfund vi lever i?  
• Hvad er forskelle og ligheder mellem ”gamle” og ”nye” lege? 

• Aktivitetsdatabasen 

• Eleverne kan selv udvælge en ”gammel leg” og prøve at analysere og tidsbestemme den. Derefter kan det også være deres opgave at facilitere legen for resten af klassen og måske finde en nyere leg og derefter sammenligne den ”gamle” med den ”nye”.”