Aktivitet
Gramma champ
Gramma Champ
Formålet er, at eleverne arbejder med ordklasser.
Der tegnes en rund bane med fire felter flere steder i skolegården. I banens fire felter skrives henholdsvis “Navneord”, “Udsagnsord”, “Tillægsord” og “Egennavne”.
Eleverne deles op i grupper på fire til fem elever, som skal stille sig tre meter fra hver deres bane bag ved en streg.
Første elev kaster en ærtepose ud i cirklen og løber derefter ud og tjekker hvilken ordklasse, der står i det felt, hvor posen landede. Eleven kaster derefter posen hen til næste mand i rækken.
Eleven løber tilbage til gruppen og skriver et bud på et ord fra ordklassen på et stykke papir (eksempelvis ”Navneord: bold” eller ”Egennavn: Birkerød”). Eleverne må gerne hjælpe hinanden med at finde frem til løsningerne. Man skal huske at skrive hvilken ordklasse, ordet tilhører. Papiret lægges i holdets plastikpose. Efter X antal minutter afleveres poserne til underviseren.
Underviseren tæller de rigtige svar (evt. sammen med eleverne) og afgør hvilken gruppe, der er ugens Grammatik Champ.
Materialer
- Ærteposer eller andre ting, der kan bruges til at kaste med (eksempelvis en tør karklud eller et viskestykke med en knude på).
- Kridt
- En pose for hver fire til fem elever.
- Papir og blyant.