Aktivitet
Guldskatte
Klassen deles i to hold, som får tildelt hver sin banehalvdel. Ved hver baglinje placeres holdets ”mønter” med bogstaver på. Hvert holds mønter har sin egen farve.
Det gælder nu om, at eleverne løber ned til det andet holds baglinje, henter nogle ”mønter” med hjem til egen banehalvdel, hvor holdets elever har helle. Når eleverne er over midterlinjen, kan de fanges af det andet hold, og de skal derefter gå tilbage til deres egen banehalvdel, hvis de bliver fanget.
Eleverne kan også blive fanget på tilbagevejen på modstanderens banehalvdel med en mønt i hånden. I dette tilfælde skal eleven aflevere mønten tilbage og gå tilbage til sin egen banehalvdel.
Eleverne har fred ved modstanderens baglinje, når de henter deres mønter.
Det gælder om, på tid, at hente så mange mønter med bogstaver hos modstanderen og danne så mange ord som muligt.
Materialer
To sæt ”mønter” i hver sin farve, med bogstaver på (der skal være relativt mange vokaler ift. konsonanter). Bogstavkort evt. kopieret på forskelligfarvet papir. Kegler til markering af banen.