Forside/Aktivitetsdatabase/Jesus’ liv – fra krybbe til kors

Aktivitet

Jesus’ liv – fra krybbe til kors

Aktivitetsinformation

Klassetrin

0. – 1.2. – 3.4. – 5.

Bevægelse i fag

Kristendomskundskab

Tid

10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Jesus’ liv – fra krybbe til kors

Formålet er, at eleverne får kendskab til Jesus’ liv på en sjov måde

Eleverne skal kæmpe i sten-saks-papir om først at nå genopstandelsen. Til hvert stadie i Jesus’ liv hører en bestemt måde at bevæge sig rundt på (se længere nede). Eleverne bevæger sig rundt inden for et afgrænset område. De starter alle ved stadiet “Jesus’ fødsel” og bevæger sig på den måde, som der hører til dette stadie. Når de møder en anden fødsel, skal de to elever kæmpe i sten-saks-papir. Den, der vinder, når videre til næste stadie dåben, hvortil der hører en anden måde at bevæge sig på. Her skal de møde en anden dåb og dyste. Den, der taber, sten-saks-papir forbliver på samme stadie, imens vinderen rykker op til næste stadie. Fra dåb-Jesus bliver de til voksen, og fra voksen til discipel, fra discipel til korsfæstelse og fra korsfæstelse til genopstandelse. Når en elev er blevet til genopstandelse, har denne elev gennemført Jesus’ liv, og herfra er der tre muligheder: 

  • Eleven kan starte forfra som fødsel. 
  • Eleven kan vente, til aktiviteten er færdig. 
  • Aktiviteten kan stoppe, når første elev bliver genopstandelse

Eleverne skal altid duellere mod én, som er samme sted i Jesus’ liv, som eleven selv. 

Jokeren: 
Selvom mange godt kunne lide Jesus, var der en forræder blandt dem. Han hed Judas, og han er også med i denne leg. Én elev prikkes på skulderen og bliver Judas. Denne elev må selv bestemme, hvilket stadie af Jesus’ liv, han/hun vil foregive at være i. Når Judas bliver stoppet af en anden elev, som vil duellere i sten-saks-papir, dør denne elev, ved at Judas i stedet for sten-saks-papirtegnene laver en nedadvendt tommelfinger. Eleven skal nu starte igen som fødsel. 

De forskellige stadier i Jesus’ liv vises sådan: 

  • Fødsel: Lader som om han/hun holder en baby i armene og vugger fra side til side. 
  • Dåben: Holder sig for næsen og lader som om han/hun dykker under vand. 
  • Voksen Jesus: Går rundt med hænderne foran sig som om han/hun helbreder de syge. 
  • Discipel: Går almindeligt rundt, men når man møder en anden, slås tolv gange sten inden sten-saks-papir. 
  • Korsfæstelse: Går rundt med armene ude som et kors. 
  • Genopstandelse: Går rundt og flyver rundt som en engel. 
  • Judas: Laver nedvendt tommelfinger. Én elev bliver prikket hemmeligt på skulderen/får et stykke papir. Judas er imod Jesus – han er forræder, og ”udrydder” dem, han/hun møder. Møder man Judas, starter man forfra. Judas starter, ligesom alle andre, ved fødsel, men må derfra selv bestemme, hvordan han/hun skifter rundt mellem stadierne i Jesus’ liv. 

Søgning