Aktivitet
Levende koordinatsystem
Der tegnes en x-akse (vandret) og en y-akse (lodret) på jorden med et kridt. Alle eleverne får et punkt på enten x-aksen eller y-aksen. De stiller sig på det punkt, de har fået.
Der er en levende brik (en elev), som kan stille sig på forskellige punkter inde i koordinatsystemet. Hvis den levende brik fx rykker over på punktet 3,4, skal den elev, som står på punktet 3 på x-aksen, og den person, som står på tallet 4 på y-aksen, sige ”3,4”.
Den levende brik skal bevæge sig til punkter således, at det danner en geometrisk figur. De andre elever gætter, hvilken figur det er.
Materialer
Kridt