Forside/Aktivitetsdatabase/Ordklassekrig

Aktivitet

Ordklassekrig

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Dansk

Primær formål og fokus

Forståelse og anvendelse

Klassetrin

4. – 5. 6. – 7.

Tid

10 – 20 min. 20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Eleverne inddeles i grupper á fem. Hver gruppe skal, som i legen “krig”, tegne en stor firkant inddelt i fire lige store felter. De fire felter (lande) er ordklasserne: navneord, udsagnsord, tillægsord og egennavne. En elev står i hver firkant, den femte elev står i midten med en bold.

Eleven i midten slår bolden i jorden og siger f.eks.: “Jeg siger…..køkkenrulle”. Nu skal eleven, der står på den ordklasse som “køkkenrulle” tilhører (navneord), hurtigst muligt få fat i bolden og råbe “stop”. Imens løber alle de andre elever væk fra deres felt og stopper på “stop”. Med tre skridt og en spytklat skal eleven, der greb bolden, prøve at kaste bolden gennem en anden elevs fremstrakte “basketkurv” (arme, der danner en ring).

Hvis eleven rammer i “arm-basket-kurven”, skal eleven ind i midten, og hvis eleven rammer forbi, er det eleven, der formede “basketkurven”, der skal ind i midten. Alle roterer en omgang i felterne, og den elev, der stod i midten, går hen på den ledige plads.

Eleverne kan sætte en streg på den ordklasse, der blev råbt op. Dermed bliver eleverne opmærksomme på, hvilke ordklasser, der oftest anvendes. Hvis eleverne råber et ord, som ikke tilhører en af ordklasserne, må alle løbe ind og tage bolden.

 

Materialer

Kridt. Bolde. 

 

Søgning